Kontroversielle Balotelli tissede på holdkammeraterne

Tidligere holdkammerat afslører i ny bog, at Mario Balotelli også i sine unge år var fuld af narrestreger - nogle af dem gik langt over stregen

Man får ikke venner ved at tisse på dem, Mario (Foto: AP)
Man får ikke venner ved at tisse på dem, Mario (Foto: AP)

Han har smidt med dartpile efter unge holdkammerater i klubben, fordi han kedede sig. Han har futtet sit eget hus af, da aftænding af fyrværkeri indenfor gik galt, og listen fortsætter bare derudad.

Jo, Mario Balotelli er virkelig berømt og berygtet for sin opførsel uden for banerne, hvor ordet 'professionel' ikke ligefrem klæber til den kontroversielle, italienske angriber.

Se også: Hovsa: City-stjerne brænder sit hus ned

Angriberen går sjældent af vejen for en god spøg, men det er bestemt ikke hver gang, at hans fis i omklædningsrummet falder i god jord hos omgivelserne.

Således afslører en tidligere medspiller i forfatteren Luca Caiolis bog 'Balotelli: The Remarkable Story Behind the Sensational Headlines', som handler om den italienske angriber, at Balotelli altid har været fyldt med skøre indfald. Det beretter Daily Mail.

Marco Pedretti, som spillede sammen med Liverpool-angriberen i de unge år i Italien, fortæller om Balotellis practical jokes' i klubben Lumezzane, og om hvordan han prøvede at knytte sig til holdkammeraterne og fællesskabet i de år.

Balotelli gør det igen - breinger sig i centrum på en uheldig måde. (Foto: AP) Premier League - 28. nov. 2011 - kl. 09:33 Balotelli må selv betale dør i Liverpool

- Han elskede at fjolle rundt, som han også gør det nu, men han var et barn dengang. Han var konstant irriterende og lavede fis og ballade hele tiden. Også på den dårlige måde til tider.

- Det er sandt, at han tissede på vores tasker med vores rene tøj i, og han har også tisset på folk i klubben.

Bogen fortæller også, at hans narrestreger ofte medførte skænderier med vennerne, som ofte holdt ham udenfor af frygt for flere narrestreger

- Han havde brug for venner og gik ikke meget ud. Han forsøgte at komme tættere på os og at blive en del af vores lille gruppe, når vi gik ud om aftenen eller spiste pizza.

Se også: Droppede Mourinho: Ville hellere til Formel 1

- Mario ville gerne have været en del af vores gruppe, men han greb det helt forkert an, fortæller Pedretti i bogen.

Trods sine narrestreger har Balotelli drevet sin fodboldkarriere vidt, og han spiller for tiden i Liverpool. Spørgsmålet er dog hvor længe endnu. Der spekuleres i, at italieneren er på vej ud af klubben, hvor udsigterne til spilletid ikke er opløftende.

Her giver Balotelli fingeren til en flok Manchester United-fans

16 kommentarer
Vis kommentarer