Kræftramt spiller følte sig presset ud af manager

Ifølge Jonas Gutierrez forsøgte tidligere Newcastle-manager Alan Pardew at presse ham ud af klubben ved at sige, at han skulle finde en ny klub midt i sit kræftforløb

Jonas Gutiérrez. (Foto: AP)
Jonas Gutiérrez. (Foto: AP)

Alan Pardew er i forvejen en upopulær herre i Newcastle efter sin tid som manager for byens største fodboldhold, og det bliver formentlig ikke meget bedre foreløbig.

Nu fortæller argentinske Jonas Gutierrez således en lidet flatterende historie om Pardew.

Ifølge Gutierrez forsøgte Pardew at presse ham ud af klubben, mens førstnævnte endnu var syg med kræft. Det fortæller han i et interview med den spanske avis Marca få dage efter sit comeback mod Manchester United.

Evans og Cissé i spytteri-krig

- Han sagde til mig, at jeg skulle se efter et nyt hold kort efter den anden operation i slutningen af 2013. Det sårede mig meget. Man bliver nødt til at være mere menneskelig og ikke kun se på fodbold- og forretningsdelen, siger den 31-årige argentiner.

Nu er Pardew som bekendt i Crystal Palace, så Jonas Gutierrez skal kun bekymre sig om at spille sig ind i varmen hos den midlertidige arvtager John Carver. Og eventuelt tilspille sig en ny kontrakt, da hans nuværende i Newcastle udløber til sommer.

 

1 kommentar
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere