Kræver monster-beløb for Højbjerg

Tottenham skal have den store pengepung frem, hvis de vil hente danske Pierre-Emile Højbjerg til klubben

Tottenham skal smide mange penge på bordet, hvis de vil have fingrene i Pierre-Emile Højbjerg. Foto: Ian Walton/Ritzau Scanpix
Tottenham skal smide mange penge på bordet, hvis de vil have fingrene i Pierre-Emile Højbjerg. Foto: Ian Walton/Ritzau Scanpix

Den danske landsholdsspiller Pierre-Emile Højbjerg er en eftertragtet herre på transfermarkedet.

Senest er den danske stjerne endnu engang blevet sat i heftig forbindelse med et skifte til den engelske storklub Tottenham.

Christian Eriksens tidligere arbejdsgiver skal dog have den store pengepung op af lommen, hvis de vil hente Højbjerg til klubben. Det skriver London Evening Standard.

Avisen mener nemlig at vide, at den danske midtbanespiller har et prisskilt på 35 millioner britiske pund. Det svarer til lidt over 293 millioner danske kroner.

I øjeblikket er Pierre-Emile Højbjerg en af de største profiler i Southampton. Klubbens manager, Ralph Hasenhüttl, har tidligere hyldet danskeren og fortalt åbent om, at Højbjerg var klar til at tage det næste skridt i karrieren, hvis det rigtige tilbud skulle komme.

- Vi ved også godt, hvilken slags klub vi er. Når en spiller gør det godt og får et tilbud fra en stor klub, og det er et bud, som vi kan acceptere - og at det er et realistisk tilbud, og ikke et dumt et - så kan vi blive enige om alt, har Southampton-manageren tidligere fortalt i et interview med journalisten Simon Peach.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Den dyreste i historien
Hvis den danske Southampton-anfører skulle blive solgt til salgsprisen, vil han blive Danmarks dyreste spiller i historien.

Lige nu er Joachim Andersen indehaver af den prestigefyldte titel som Danmarks dyreste spiller.

Den titel påtog han sig tilbage i sommeren 2019, da forsvarsspilleren blev solgt fra Sampdoria til Olympique Lyon til en pris på ca. 225 millioner kroner.

Pierre-Emile Højbjergs kontrakt Southampton udløber næste sommer. Danskeren kom til klubben på den engelske sydkyst tilbage i 2016, hvor han skiftede fra mægtige Bayern München. Inden da var han en tur forbi Schalke 04 og FC Augsburg på lejeaftaler.

I England er det foreløbigt blevet til104 kampe i Premier League med fire scoringer og fem assists til følge.

Lars Olsen - presset ud af en dybt frustreret spillertrup. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Gammeldags og doven: EM-helt var dødsdømt fra dag ét

Der blev uddelt to røde kort i denne spillerunde. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix Sport og Spil Derfor var rødt kort i orden

Højbjerg kan smutte, hvis det rigtige tilbud kommer. Foto: Jens Dresling Premier League - 8. jun. 2020 - kl. 12:17 - Så må vi lade ham smutte

Se også: Corona-kaos i United: Måtte genne stjernerne væk

Se også: Manchester United-legende død

23 kommentarer
Vis kommentarer