Kritik af Mourinho: Det skal han ikke bestemme

José Mourinho kaldte læge for horeunge og fyrede hende angiveligt, fordi hun var kvinde

FIFA kritiserer José Mourinho efter episoden med klublægen Eva Carneiro (Foto: AP)
FIFA kritiserer José Mourinho efter episoden med klublægen Eva Carneiro (Foto: AP)

Eden Hazard faldt omkuld i slutminutterne af Chelseas premiere mod Swansea og lå med smerter. Så kaldte dommer Mark Oliver lægerne på banen, og Chelseas lægeteam med Eva Carneiro og Jon Fearn løb på banen.

Chelsea havde kun 2-2 og jagtede sejren, så José Mourinho tændte helt af og råbte, at lægerne skulle blive ude, for ellers ville Hazard være tvunget til at gå ud over sidelinien, før han kunne komme ind igen.

Nu blander FIFA sig. Verdensforbundet mener ikke, at Mourinhos opførsel er god.

- Som manager har du ikke ret til at bestemme, hvornår lægestaben skal komme på banen for at behandle en spiller, siger siger FIFA's medicinske chef Jiri Dvorak til Daily Telegraph.

- Vi har et etisk ansvar og har pligt til at se på spillernes helbred, siger Dvorak.

- Vi må forsvare den position, som vi læger har. Når klublæger og fysioterapeuter bliver bedt om at komme ind på banen, så må de gøre sådan, siger Dvorak.

 

Mourinho mente, at lægeduoen ikke forstod spillet, og siden er det kommet frem, at duoen ikke er med på bænken mod Manchester City i weekenden.

41-årige Carneiro fortsætter foreløbig som læge for førsteholdet, men hun kommer ikke længere til at være på plads til træning, kampe eller med på hotel med spillerne.

- Det er meget usandsynligt, at Chelsea har skrevet i hendes kontrakt, at det er træneren, der tager beslutninger, når en spiller beder om medicinsk behandlinger. Carneiro har mulighed for at gå rettens vej mod sin arbejdsgiver og kræve at få sine tidligere opgaver tilbage, skriver siden 'Unlock the law', der specialiserer sig i at give juridiske råd.

Se episoden med Mourinho og Eva Carneiro her:

Se også: Utilfredse Chelsea-fans: Mourinho fjerner kvindelig læge

The Times-journalisten Duncan Castles har skrevet en klumme om Mourinho og den kvindelige læge for One World Sports, og her kommer det frem, at Mourinho gennem længere tid har været utilfreds med lægen og ledt efter en anledning til at få hende væk.

- Der er ingen tvivl om hendes kompetencer, men Mourinho var urolig for, hvordan en kvindes nærvær påvirkede dynamikken i omklædningsrummet. Ifølge en kilde har flere spillere udtrykt utilfredshed og sagt, at det har tvunget dem til at ændre på normale handlinger, skriver Castles.

Hos Daily Mail er man nu gået skridtet fuldt ud og har bedt en mundaflæser om at undersøge, hvad Mourinho egentlig råber til lægen i en hed ordudveksling, da hun kommer tilbage fra behandlingen af Hazard.

Mourinho råber angiveligt 'filho da puta', der kan oversættes med 'son of a bitch' eller på dansk 'horeunge'.

Da Eva Carneiro havde passeret Mourinho, rettede den portugisiske manager vreden mod fysioterapeuten Jon Fearn, der blot gik forbi uden ord og stirrede på Mourinho.

Se også: Uhyggelige angreb: Her bliver Chelsea-læge offer for sexisme

Se også: Her er Premier Leagues lækreste læge

Her er Chelsea-lægen i aktion på banen (Foto: PA)
Her er Chelsea-lægen i aktion på banen (Foto: PA)

Chelsea-lægen får tilsyneladende også taget billeder i sin fritid:

39 kommentarer
Vis kommentarer