Kryptisk Mourinho hylder konkurrentens stjerne

Jose Mourinho hylder Alexis Sanchez som en 'fænomenal' spiller og benægtede ikke muligheden for, at Manchester United kunne hente Arsenal-stjernen en dag

Wenger svarer kækt om Sanchez-fremtid - og foretrækker han Guardiola eller Mourinho?

Ifølge Sky Sports News vil Manchester United slå de lokale rivaler fra Manchester City i jagten på Alexis ​​Sanchez.

Fredag aften går rygterne på, at Manchester City ikke er parat til at betale Arsenals vurdering af chileneren, som lyder på 35 millioner pund, og det kan bane vejen for Manchester United.

Arsene Wenger vil gerne have, at Sanchez bliver, men Arsenal-bossen ser ud til at miste sin stjerne, inden vinduet lukker, og Manchester Uniteds manager, Jose Mourinho, indrømmer, at der er visse spillere, som Manchester United skal forsøge at hente, hvis de får chancen.

- Vi mener, at der er nogle spillere i fodboldverdenen, hvor du kan være nødt til at gøre et forsøg, hvis du har en chance for at underskrive dem, om det så er i januar, marts eller juli, siger Mourinho kryptisk.

Alligevel er han ikke meget for at tale om konkrete spillere, lod han forstå på fredagens pressemøde forud for hjemmekampen mod Stoke i morgen.

- Jeg vil ikke bryde mig om, at andre managers begyndte at tale om, hvorvidt de var interesserede i at hente en af ​​mine spillere om eller ej.

- På et generelt plan kan jeg sige, at jeg og Manchester United-bestyrelsen ikke tror meget på januarmarkedet. Vi kommer formentlig ikke til at købe en spiller bare for at gøre noget. I forhold til Sanchez kan jeg kun sige, som alle andre siger, at han er en fænomenal spiller. Jeg føler ikke, jeg burde sige meget mere end det.

Se også: United vil snyde rivalen: Vil bytte sig til ny stjerne

Se også: Wenger resignerer: Lover at erstatte superstjerner

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen