Kryptisk Mourinho om Eriksen: - Det burde ikke ske

José Mourinho leverede et noget kryptisk svar til spørgsmålet om, hvorfor Christian Eriksen var med i Southampton uden at være hverken på banen eller bænken

'If his decision is to leave, then I think he has to leave with his head up' lød det i sidste fra José Mourinho. Gisle Thorsen sætter ord på Eriksens situation i Tottenham og giver en status på det mulige skifte til Inter. Producer/Video: Lasse Brøndal/AP, SNTV.

Det vakte opsigt, da Christian Eriksen trådte ud af Tottenham-bussen foran St. Mary's Stadium i Southampton lørdag eftermiddag.

Alle troede, at han var ved at pakke huset i London ned for at tage sydpå til Milano og Inter, men José Mourinho havde åbenbart bedt danskeren rejse med til FA Cup-kampen mod Pierre-Emile Højbjerg og resten af Southampton-mandskabet.

Men ikke for at spille eller sidde til rådighed på bænken.

Danskeren var således slet ikke blandt de 18 spillere i den endelige trup. Det kunne ligne en straffeaktion fra Mourinho, der ikke ligefrem bidrog til opklaringen, da han blev spurgt til beslutningen efter kampen.

- Jeg vil ikke sige noget. Jeg vil bare sige, at denne situation ikke burde opstå 25. januar. Og det er ikke Tottenhams skyld, lød det kryptiske svar fra José Mourinho på journalisternes spørgsmål om Christian Eriksen efter kampen.

Han lod dog ikke til at være synderligt irriteret på hovedpersonen.

- Det eneste, jeg kan sige, er, at Eriksen, siden jeg er kommet hertil, har opført sig meget, meget professionelt over for mig og holdet.

Artiklen fortsætter under billedet..

José Mourinhos svar gav anledning til mere spekulation om Christian Eriksens situation. Foto: John Sibley/Ritzau Scanpix
José Mourinhos svar gav anledning til mere spekulation om Christian Eriksens situation. Foto: John Sibley/Ritzau Scanpix
 

Det virker mest sandsynligt, at kritikken er rettet mod Inter, der har stået som Tottenhams modpart i de efterhånden temmelig langstrakte forhandlinger om Christian Eriksen.

Men de seneste meldinger fra både italienske og engelske medier er, at klubberne skulle være enige om en pris - og at Eriksen derfor gennemgår sit obligatoriske lægetjek mandag.

Ifølge meldingerne var det meningen, at han skulle være på plads på San Siro i Milano i forbindelse med Inters kamp mod Cagliari søndag middag, men turen til Southampton kan selvfølgelig have forpurret italienernes planer.

Artiklen fortsætter under billedet..

Udover sin kryptiske bemærkning om Eriksen nåede Mourinho også at bekræfte over for pressen, at Tottenham som forventet udløser den option, der gør lejesvenden - og Christian Eriksens oplagte afløser - Giovani Lo Celso til permanent Tottenham-spiller.

- Jeg synes, knægten fortjener beslutningen. Han gør det til en let beslutning for klubben at udløse optionen. Fantastisk udvikling, siden jeg ankom, siger José Mourinho efter endnu en fornem præstation af argentineren.

Southampton og Tottenham spillede 1-1, og derfor venter der en omkamp for at finde ud af, hvem der går videre til 5. runde i FA Cup'en.

Billedet af Christian Eriksen efter kampen mod Noriwich kan være et af de sidste i en Tottenham-trøje. Foto: Dylan Martinez/Ritzau Scanpix Engelsk fodbold Eriksen ryger i skammekrogen

Christian Eriksen fik spilletid onsdag, men er slet ikke i truppen til Tottenhams pokalkamp lørdag. Foto: Dylan Martinez / Ritzau Scanpix Tottenham Eriksen helt ude - nu er det slut!

Christian Eriksen kan glæde sig over en ny skatteregel i Italien, som han får glæde af som Inter-spiller. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Eriksens smarte træk: Scorer på ny skattelov

27 kommentarer
Vis kommentarer