Kvindeforbund raser over Mourinho-afgørelse

José Mourinho slipper for at blive tiltalt for sexisme mod Chelseas tidligere læge, Eva Carneiro. Det vækker stor forargelse blandt engelske sportskvinder

Stridighederne mellem Eva Carneiro og José Mourinho fortsætter. (Foto: PA)
Stridighederne mellem Eva Carneiro og José Mourinho fortsætter. (Foto: PA)

Eva Carneiro er på kort tid blevet et kendt navn i engelske fodboldkredse. I Chelsea har hun i flere år været en fryd for øjet for fodboldfansene, når hun har passet sit job som holdlæge.

I første runde af Premier League kom hun dog i uoverensstemmelse med klubbens træner, José Mourinho, fordi hun løb på banen for at behandle Eden Hazard. Det gjorde Mourinho godt gal i skraldet, fordi det betød, at Hazard skulle forlade banen efter at have fået lægehjælp.

Se også: Mandschauvinisten Mourinho fik sin vilje: Lægen skrider

Den uoverensstemmelse betød, at Eva Carneiro efterfølgende forlod klubben, og sendte samtidig Mourinho ud i en shitstorm hos WiF (Women in Football).

Den engelske forening for kvinder i fodboldverdenen mente nemlig, at Mourinho i forbindelse med kampen skulle have rettet et par nedsættende øgenavne efter den kvindelig læge.

Derfor meldte de episode til det engelske fodboldforbund (FA), som ved hjælp af en portugisisk tolk har set nærmere på episoden.

Se også: Mourinho og lægen: FIFA går ind i sagen

Resultatet af undersøgelsen blev, at Mourinho ikke bliver tiltalt for sexisme. Der er nemlig ikke noget, der indikerer, at trænerens bandeord er rettet mod lige netop Eva Carneiro.

Ifølge WiF, der har haft deres egen portugisiske ekspert til at se på episoden, er der dog ingen tvivl om, at Mourinho bruger ordene: 'Hija de puta', som på dansk kan oversættes til 'datter af en luder'. Fordi ordenen er rettet mod en kvinde, mener de derfor, at det uden tvivl er sagt direkte til Eva Carneiro.

Derfor er de også rasende over afgørelsen fra FA.

- WiF kan kun konkludere, at den seneste undersøgelse viser endnu et forbandet eksempel på, at FA ikke kan tackle diskrimination og specielt sexisme i fodboldverdenen, lyder det blandt andet fra gruppen.

Se også: TV: Mourinho risikerer lang straf: Undersøger angreb på klublægen

45 kommentarer
Vis kommentarer