Lander kæmpe tv-aftale: Her får du Premier League i Danmark

NENT Group, herunder TV3 SPORT, har sikret sig de eksklusive rettigheder til Premier League fra 2022-2028

I den engelske FA Cup spillede Tottenham sig onsdag videre efter sejr over Vestergaard, Højbjerg og Southampton. Se alle fem mål her. Video: Discovery Networks

Med Ekstra Bladet + kan du se FC Barcelona og Real Madrid i Copa del Rey her!

Siden 2013 har der været Premier League på TV3 SPORTs kanaler, og det kommer der også til at være de næste mange sæsoner.

NENT Group, der står bag TV3-kanalerne, har købt de eksklusive rettigheder til verdens mest eksponerede liga fra 2022-2028 i Danmark, Sverige, Norge og Finland.

Hos NENT Group er der stor tilfredshed med den nye langvarige aftale.

- Jeg er meget glad for denne nye og forlængede aftale, som endnu en gang bekræfter NENT Groups førerposition på de nordiske markeder, siger NENT Groups præsident og CEO, Anders Jensen, i en pressemeddelelse.

- Premier League-fodbold er en hjørnesten i vores sportstilbud, og tilføjelsen af Norge til vores eksisterende rettigheder i Sverige, Danmark og Finland giver os et fantastisk fundament til at videreudvikle denne fantastiske sportsrettighed.

Ekstra Bladet har spurgt NENT Group, hvor meget den nye aftale har kostet og fået følgende svar:

'Der har været en inflation i priserne fra Premier League, men de har ikke været højere, end at vi kan skabe en stærk værdi for NENT Group og alle seerne med disse fantastiske rettigheder i perioden 2022-2028, hvor Norge nu også er med', oplyser Anders Jensen i en mail til Ekstra Bladet.

Det er ikke ofte, at en rettighed af den størrelse sikres så langt ud i fremtiden. Norden er også det første sted, som har sikret sig rettighederne til ligaen fra sommeren 2022.  

- Vi har et stolt og historisk forhold til fans i de nordiske lande og er meget glade for, at Nordic Entertainment Group har investeret i rettighederne til at vise Premier League endnu engang, siger den nye CEO hos Premier League, Richard Masters, i en pressemeddelelse.

- Igennem deres højkvalitetsdækning og førende teknologi er vi sikre på, at de i de seks år, denne aftale løber, vil stille det allerbedste Premier League-indhold til rådighed for vores passionerede fans overalt i regionen, siger Richard Masters desuden.

De næste otte og et halvt år kommer TV3 Sport til at vise Premier League. Foto: Paul Ellis/Ritzau Scanpix
De næste otte og et halvt år kommer TV3 Sport til at vise Premier League. Foto: Paul Ellis/Ritzau Scanpix

Producerer al Premier League-dækning i Danmark
NENT Group har siden i sommer siddet på al produktion af Premier League-dækning i Danmark. En del af rettighederne er solgt til YouSee, som har kanalen Xee, men TV3-ansatte har produceret dækningen.

Premier League-kampene bliver i denne sæson vist på Xee, TV3 MAX og TV3+. Xee viser fredags- og søndagskampene, mens TV3's kanaler viser lørdags- og mandagskampene.

På Xee er Signe Vadgaard vært, mens Helle Smidstrup og Peter Grønborg agerer værter på TV3 MAX og TV3+. Eksperterne er en del af dækningen på alle tre kanaler.

Torsdag kan du med Ekstra Bladet+ se både FC Barcelona og Real Madrid i Copa del Rey her!

Se også: Se klippet her: Hiver penis frem efter afgørende mål

Trent Alexander-Arnold har været flyvende for Liverpool, siden han for alvor fik pladsen og etablerede sig i højre forsvarsside. Lige nu er han blandt kandidaterne som verdens bedste højre back. Foto: Dylan Martinez / Ritzau Scanpix Sport og Spil Liverpool-darlings mormor havde forhold til Sir Alex

- Folk går bare og glæder sig. Det bliver noget særligt for alle, når det sker, og lige nu er det ikke alle, der ved, hvordan de skal forholde sig til det, siger Jan Mølby, der var med til at fejre mange triumfer med Liverpool i 80'erne. Foto: Colorsport/REX Sport og Spil 'Liverpool er også på dette niveau om fem år'

 

Hvis du skal nå at opleve det gamle klassiske San Siro, skal du skynde dig. Milan og Inter vil meget gerne rive stadion ned og bygge et nyt, mindre stadion. Foto: Shutterstock.com Sport og Spil Sådan ser du Eriksen og Kjær i Milano

45 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere