Du kan opleve FC Barcelona direkte torsdag aften - Se Copa del Rey i Ekstra Bladet+ lige her
Manchester United er blevet kastet ind i puljen af klubber, hvor Christian Eriksen kan havne.
Ifølge podcasten The Transfer Window er den 28-årige Inter-spiller blevet tilbudt Premier Leagues førerhold, og manager Ole Gunnar Solskjær er angiveligt ikke afvisende.
Det er er den kendte transferjournalist Duncan Castles, der lancerer historien i podcasten.
Ifølge Castles er der tale om en mulig lejeaftale for resten af denne sæson, men økonomien kan blive et problem.
Eriksen har en nettoårsløn i Inter på 56 mio. kr.
Manchester Uniteds tilbud er at betale i omegnen af 11 mio. kr., hvilket er pænt under halvdelen af danskerens løn i perioden. Resten hænger Inter på.
- Under normale omstændigheder ville man slå sig på lårene af grin. Det ville være et prompte nej, men hvorfor ikke tage chancen?
- De ved, at Inter vil af med ham, og at det ikke ser ud, som om der er en mulighed for at sælge ham i dette vindue. Derfor kan du måske få en spiller af Eriksens kvalitet på en billig løn, hvis Inter accepterer tilbuddet, siger Duncan Castles.
28-årige Christian Eriksen har takket være sine mange sæsoner i Tottenham stadig et rigtig godt navn i Premier League og ville kunne give Solskjær ekstra muligheder i anden halvdel af sæsonen.
Duncan Castles kalder Manchester United tilbud for opportunistisk, men pointerer, at Inter har finansielle bekymringer og selv har sat den danske landsholdsstjerne på salgslisten.
Manchester United er dog ikke den eneste engelske klub, der nævnes som mulig destination for Eriksen.
Tidligere har både en retur til Tottenham og et overraskende skifte til Arsenal været antydet, og senest melder Daily Telegraph, at også Leicester lurer på den danske midtbanespiller.
Fra kæmpe sensation til kæmpe nedtur
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.