Legende i oprør: Jeg er skuffet over Arsenal

Franske Patrick Vieira er ikke glad for, at hans tidligere klub Arsenal ikke har givet ham chance for at bevise sig som træner. Det afslører han nu 

Patrick Vieira savner en håndsrækning fra sin tidligere klub Arsenal, som slet ikke har villet have ham i klubben siden den flotte karriere. Foto: AP/Tom Hevezi.
Patrick Vieira savner en håndsrækning fra sin tidligere klub Arsenal, som slet ikke har villet have ham i klubben siden den flotte karriere. Foto: AP/Tom Hevezi.

Han var en ægte leder. En sand legende for 'The Gunners'. Gennem ni år blev det endda til hele 406 kampe, 33 mål og tre titler med Arsenal.

Men den nu 40-årige, tidligere anfører Patrick Vieira kan åbenbart ikke bruges længere i klubben.

Det afslører han i hvert fald selv.

Vieira havde ellers store planer for sit Arsenal-comeback som et medlem af trænerstaben. Arsenal har bare ikke helt haft samme planer. Og det er han ked af.

- Det er sandt, at efter ni år som spiller i Arsenal er det min hjerteklub - den hvor jeg spillede mit bedste fodbold. Jeg ville have elsket, vhis døren havde været åben for mig eller andre spillere, som har været i klubben og gerne ville have startet deres karriere som træner, siger han ifølge goal.com.

I stedet endte Vieria med at få sin første trænertjans hos en Premier League-rival i årene 2013-2015 for et reservehold. Det lyder han ikke helt tilfreds med.

- Desværre blev det ikke til Arsenal. Jeg var heldig at komme til Manchester City på det rigtige tidspunkt, men det er sandt, at det efterlader en skuffelse i forhold til Arsenal.

'Wenger gør, hvad han vil'
Selvom Vieria har haft tid til komme sig over skuffelsen som træner i først City og siden som førsteholdstræner for New York City FC siden 2016, har franskmanden ikke lagt Arsenal-skuffelsen bag sig.

Han er klar over, at han og andre unge træneraspiranter som landsmanden Thierry Henry ikke bare kan kræve managerposten i Arsenal med det samme, og at de måske ikke har evnerne til det. Men han havde forventet noget tillid.

- Jeg kender ikke kravene for alle, men i mit tilfælde havde jeg bare forbentet et opkald, hvor jeg ville blive spurgt, om jeg kunne komme og tænke mig at lære mit håndværk i Arsenal - uden at tage U21 eller U19-trænernes job, for de er gode til deres job, siger Vieria, som samtidig langer en smule ud efter sin gamle læremester. Arsène Wenger.

- Jeg har aldrig talt med Wenger. Samtidig gør han abre, hvad han vil.

Som aktiv spiller i Arsenal scorede Vieira 29 gange i sine mere end 400 kampe for klubben.

Pierre-Emile Højbjerg og Southampton blev sendt ud af Europa League af upåagtede Hapoel Beer Sheva. Foto: All Over Press Europa League Southampton og Højbjerg sendt ud af lilleputter

Premier League Kasper Schmeichel tæt på comeback

Premier League United tæt på Southampton-profil: Jeg er færdig i Southampton

Rigobert Song repræsenterede Cameroun i 137 landskampe og deltog i fire VM-slutrunder. Her ses han mod Martin Jørgensen i en landskamp mod Danmark kort før VM-slutrunden i 2002. Foto: Lars Poulsen Intl. fodbold Tidligere Liverpool-stjerne i fremskridt efter koma

7 kommentarer
Vis kommentarer