Legende sviner hjemvendt Chelsea-stjerne efter dum besked

Liverpools tidligere forsvarsjern Jamie Carragher raser over Chelseas David Luiz, som lidt uklogt gik på de sociale medier inden London-klubbens kamp mod 

Chelseas hjemvendte forsvarsstjerne David Luiz har ikke været i klubben i andet end nogle få uger, før han har gjort sig voldsomt upopulær. I hvert fald over for en række Twitter-brugere og Liverpool-legenden Jamie Carragaher, der nu er en del af Sky Sports kommentatorhold.

Men det er ikke for spillet på banen, at Luiz mærker Carraghers og andres vrede. Allerede inden sin debut for Chelsea i fredagens brag mod Liverpool gjorde brasilianeren sig særdeles uheldigt bemærket. Det skete, da han pludselig syntes, at han ville gå på Twitter og smide en besked op blot en halv time inden kampstart.

Den slags adspredelse er Carragher langt fra fan af. Slet ikke inden kampstart.

- Jeg kan ikke fatte, at en spiller sidder med sin mobil. Hvis jeg var Antonio Conte (Chelsea-træner, red.) ville jeg have smidt ham på bænken. Man kan på ingen måde tænke på kampen, hvis man sidder og roder med sin mobil, sagde den tidligere Liverpool-stjerne ifølge Eurosport i Sky Sports studie.

Carragher var dog langt fra ene om at rase mod Luiz i Sky Sports studie. Han fik opbakning fra de ligeledes tidligere storspillere Graeme Souness og Thierry Henry.

- Sådan noget bliver man ikke glad for at se. Luiz vil nok hævde, at det hjælper ham til at slappe af og ikke tænke på kampen, men han skal være tændt og klar, han skal være fuldstændig fokuseret og nervøs, siger Graeme Souness.

Thierry Henry lader heller ikke Luiz slippe så let. Franskmanden ville gå endnu hårdere til den brasilianske krøltop.

- Som holdkammerat ville jeg skælde ham ud, siger den tidligere Arsenal- og Barcelona-stjerne.

Herunder følger Luiz' besked fra før kampen mod Liverpool:

David Luiz-besked

- Tag det med ro og start nedtællingen: 30 minutter, skrev brasilianeren.

Måske tog Luiz den netop lidt for meget med ro i sit comeback for Chelsea. For han og London-holdet tabte med 2-1. Blandt efter denne vanvittige perle af Jordan Henderson:

Oprør i United: Kræver Mourinhos hoved efter Jørgensen-dukkert   

Se de flotte mål da Liverpool slog Chelsea

Afslører: Schmeichel-strid kostede respekten for United-legende

Smertefulde hvedebrødsdage: Superparrets store nedtur

Seneste nyt

Benny bekræfter vores bange anelser om regeringen

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.