Legendens bitre angreb

Paul Scholes havde ikke meget til overs for Paul Pogba efter mareridtet mod Liverpool søndag

Benbrækker-tackling af Pogba og rødt kort - total United-afklapsning

Den ligger ikke lige til højrebenet at sammenligne Paul Scholes med Gollum fra Ringenes Herre.

Alligevel syntes sammenligningen nærliggende søndag aften, da United-legenden i BT Sports' studie blev bedt om at forholde sig til Paul Pogbas optræden mod Liverpool i den allerede nu legendariske 5-0-ydmygelse på Old Trafford.

For Scholes' budskab til Pogba var det samme, som da Gollum blev vist døren af sit alter ego, Sméagol.

Leave now and never come back!

Scholes var opgivende. Han var frustreret, sur, trist og bitter som den kæmpe United-mand han er.

Én ting er at tabe. Noget andet er at tabe stort. Men 5-0 til ærkerivalerne fra Liverpool - på eget græs?!?

Dobbelt antiklimaks
Det er plausibelt, at han ville opgive et par af sine 11 ligatitler med klubben for at undvære den nedtur.

Centralt i hans forbitrelse stod Pogba. Franskmanden blev skiftet ind efter pausen og kom to gange i centrum i de 15 minutter, han nåede på banen: Først som direkte ophavsmand til Liverpools femte scoring - siden med sin stempling af Naby Keïta.

Knaldebang! Nay Keïta kunne med lidt uheld meget vel have mistet førligheden et stykke tid efter tacklingen fra Pogba. Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix
Knaldebang! Nay Keïta kunne med lidt uheld meget vel have mistet førligheden et stykke tid efter tacklingen fra Pogba. Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix
 

Dommer Anthony Taylor gav ham først et gult kort, men stemmen i øret beordrede ham ud til VAR-vinduet, og snart var han tilbage med det røde kort i hånden.

- Paul Pogba kommer ind i forsøget på at hjælpe holdet og måske få lidt respekt også, forsøger at stå på bolden, forsøger at vise, hvor god han er på midtbanen...og så giver han et mål væk.

- Siden smides han ud for en vanvittig tackling. Nu er du nede med en mand og 5-0. Man må spørge sig selv, hvis Ole stadig er manager her, om vi kommer til at se Pogba i United-trøjen igen.

Foto: Oli Scarf/Ritzau Scanpix
Foto: Oli Scarf/Ritzau Scanpix
 

Holder klubben som gidsel
- Han har skabt ballade over de sidste par år, alle kender hans talent, alle stoler på ham, managere giver ham chancen for at være den spiller, han er. Men med al den røre, at han ikke forlænger (kontrakten udløber efter denne sæson, red.), holder nærmest klubben som gidsel, og så kommer han ind og gør sådan noget.

- Hør her, han kommer jo nok til at spille igen, men jeg tvivler på, de vil savne ham, hvis ikke han gør.

- Han har fået mange chancer, han bliver ved med at sige, at han mangler regelmæssighed, men det er bare mangel på disciplin og respekt for manageren og holdkammeraterne, hvad han gør i dag, sagde en olm Scholes.

Manager Ole Gunnar Solskjær var heller ikke nogen solstråle efter kampen. Det kan du læse her: Den mørkeste dag

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

En del gerningsmænd synes at gå fri