Leicester banker bundhold i tiltrængt sejr

Newcastle gik kold i anden halvleg, da Leicester hjemme vandt 4-0 i Premier League og rykker op i top-8

Patson Daka bragte Leicester på 2-0 i anden halvleg mod Newcastle søndag eftermiddag. Foto: Geoff Caddick/Ritzau Scanpix
Patson Daka bragte Leicester på 2-0 i anden halvleg mod Newcastle søndag eftermiddag. Foto: Geoff Caddick/Ritzau Scanpix

Leicester fik tre tiltrængte point, da bundholdet Newcastle blev besejret på hjemmebane søndag eftermiddag i Premier League.

Med anfører Kasper Schmeichel på mål vandt Leicester 4-0 efter tre scoringer i anden halvleg.

Der er dog stadig et stykke op til de sjove placeringer i tabellen, hvor Leicester nu er nummer otte med 22 point.

Nyrige Newcastle kæmper i bunden af Premier League for overlevelse og har 10 point på en 19.-plads - tre point op til den rigtige side af nedrykningsstregen.

Hjemmeholdet dominerede boldbesiddelsen i første halvleg, men store chancer var der ikke mange af.

Efter 38 minutter fik Leicester dog mulighed fra straffesparkspletten. Youri Tielemans erobrede bolden tæt på Newcastles felt, hvorefter James Maddison tog et træk ind i feltet. Han blev væltet af Jamaal Lascelles, vurderede dommer Peter Bankes og pegede på pletten.

Tielemans tøvede ikke og bragede sikkert Leicester i front.

Ti minutter inde i anden halvleg kom hjemmeholdet på 2-0 efter et fremragende opspil.

James Maddison var igen i fokus, da han med ydersiden vippede en stikning af sted til Harvey Barnes. Alene med målmanden lagde han bolden over til Patson Daka.

Den zambiske angriber, der startede i stedet for topscorer Jamie Vardy, svigtede ikke foran frit mål og scorede sit andet Premier League-mål i sæsonen.

Sejren skulle blot køres hjem nu, men 12 minutter før tid var Timothy Castagne meget tæt på at lave et frygteligt selvmål og give Newcastle håb.

En tilbagelægning til Schmeichel fik alt for meget kraft, og så skulle den danske landsholdsmålmand spurte tilbage mod målet. Schmeichel fik lige nøjagtigt sparket bolden væk på stregen.

I stedet lukkede midtbanemotoren Youri Tielemans opgøret kort efter med sin anden scoring, da han blev spillet fri foran mål i en kontra og sparkede bolden op i nettaget.

Med fem minutter igen blev det også 4-0 ved James Maddison.

Jannik Vestergaard var ikke med i truppen for Leicester.

Samme tid søndag smed West Ham vigtige point i toppen af rækken. Ude mod bundholdet Burnley kunne West Ham ikke score, og kampen endte 0-0. London-klubben er fortsat firer i tabellen med 28 point.

Langt de fleste pampere ender heldigvis med at blive drivvåde

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.