Leicester fejrer guld med gratis øl, chips og pizza

Leicester er i gang med at forberede sig til festkampen i morgen aften mod Everton, der byder på gratis øl, chips, pizza, en stor tifo og sang ved Andrea Bocelli

Leicester er mestre, og det fejres med flere forskellige goder til supporterne. (Foto: All Over Press)
Leicester er mestre, og det fejres med flere forskellige goder til supporterne. (Foto: All Over Press)

Der er fest at spore i Leicester. Kasper Schmeichel og kompagni har udrettet intet mindre end et sandt mirakel ved at hjemtage det engelske mesterskab. Og det skal selvfølgelig fejres. The Foxes har allerede lanceret hashtagget #havingaparty på Twitter, og det må man sige, klubben har gang i.

For i morgen, når Leicester tager imod Everton på King Power Stadium, kan hjemmeholdets fans få en gratis øl, inden opgøret går i gang. Mellem klokken 17:00 og 18:00 dansk tid kan alle hjemmeholdets fans få øl eller vand. Men festen stopper ikke her.

Hjemmefansene vil nemlig også få udleveret en begrænset udgave af chips-poser fra Leicester-sponsor Walkers. Chipsene bliver kaldt Salt& Victory og er med smagene salt og eddike. På forsiden af chipsposen er der et billede af blandt andet Schmeichel, Mahrez, Vardy, Morgan, Ranieri og Kanté.

Slutteligt vil der også blive udleveret tilgodebeviser til de 30.000 hjemme-fans, der kan hente pizza hos Pizza Hut. Der er fire Pizza Hut-kæder i Leicester, og tilgodebeviset gælder indtil den 23. maj.

Samtidig er klubben også i gang med at lave en kæmpemæssig tifo med et gigantisk flag, der kommer til at fylde hele stadion undtagen Evertons udebaneafsnit.

For lige at komme med kirsebæret på toppen vil den legendariske operasanger Andrea Bocelli synge, inden kampen går i gang.

Når kampen er slut, bliver trofæet løftet af anfører Wes Morgan.

Leicester er mestre, og det fejres med flere forskellige goder til supporterne. (Foto: All Over Press)
Leicester er mestre, og det fejres med flere forskellige goder til supporterne. (Foto: All Over Press)
 

Se også: Leicester-manager: Stjerner, nej tak

Se også: Lykkelig Leicester-profil: Jeg kunne kysse Hazard

6 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere