Leicester-truppen jublede - mens Schmeichel puttede sønnen

Den danske landsholdsmålmand afslører, at han ikke havde lyst til at se kampen mellem Chelsea og Tottenham, der i sidste ende afgjorde mesterskabskampen i Premier League

De fleste fodboldfans har efterhånden set videoen med euforiske Leicester-spillere, der fejrer det sensationelle engelske mesterskab hjemme hos topscorer Jamie Vardy.

Hele truppen var samlet hjemme hos Leicester-stjernen for at følge kampen mellem Chelsea og Tottenham, der i sidste endte 2-2 - og dermed var det en kendsgerning, at miniput-holdet var Premier League-mestre.

TV: Hvis du stadig ikke har set den fantastiske seance, har du mulighed for se den i videoen øverst i artiklen

Den opmærksomme læser og seer vil dog bemærke, at danske Kasper Schmeichel ikke er til at se på tv-billederne. Og det er der en fin forklaring på.

Leicester-profilen var ikke med til festlighederne i Vardy hus sammen med resten af truppen. Schmeichel valgte at se kampen hjemme fra sofaen, fortæller han i et længere interview med TV2 Sporten.

- Jeg må indrømme, at jeg ikke havde lyst til at se kampen. Jeg har slet ikke set nogle af Tottenhams kampe, og jeg så den heller ikke de første 50 minutter, indtil jeg sad og puttede min datter. Så kom min kone ind og skulle sige godnat, og så kunne jeg se på hendes ansigt, at hun vidste et eller andet, siger landsholdsmålmanden og fortæller videre:

- Så jeg hørte jeg, at Tottenham var foran 2-0, og så tænkte jeg, at jeg lige så godt kunne se den. Så sad jeg med min søn, og han faldt så i søvn tre minutter, før Eden Hazard scorede. Jeg kunne ikke rigtig juble, for jeg ville ikke vække ham.

Da slutfløjtet lød og det sensationelle mesterskab var i hus, forlod Schmeichel dog konen og de sovende børn og kørte hjem til Vardys hus for at deltage i festlighederne.

Den danske landsholdsspiller plejer dog normalt at deltage i fælles-arrangementerne sammen med sine holdkammerater. Det er noget, truppen dyrker, og det, der gør dem så gode på en fodboldbane, fortæller Schmeichel videre.

Et af de arrangementer blev holdt i København i december sidste år, hvor danskeren og flere af de andre spillere vandrede rundt i den danske hovedstød i kuriøse kostumer.

Se også: Schmeichel og PL-stjernerne giver den gas i København

- Det er kun lige i år, det er blevet gjort stort i aviserne, men det har vi gjort hvert eneste år. Det år, vi rykkede op i Premier League, gjorde vi det tre-fire gange - og det har været med til at styrke os. Det gør, at du kender personen uden for fodbolden - og du kan være med til at påvirke på en positiv måde og vide, hvordan du skal håndtere dem, siger Schmeichel.

TV: Se Leicester løfte pokalen efter storsejren mod Everton:

Se også: God lir! Spil på femårige Max Schmeichel som næste PL-vinder

13 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere