Flere penge på vej til FCK: Ståle ønskede Leicester-mester tillykke

FCK-manageren talte tirsdag morgen med en træt og glad Daniel Amartey, hvis skifte til Premier League bliver ved med at kaste penge af sig

Daniel Amartey og Ståle Solbakken var glade for hinanden i FC København (Foto: Lars Poulsen)
Daniel Amartey og Ståle Solbakken var glade for hinanden i FC København (Foto: Lars Poulsen)

FREDERIKSBERG (Ekstra Bladet): Da Daniel Amartey var i FCK, hang der et bilelde af Ståle Solbakken i hans skab.

Holdkammeraterne havde hængt det op, fordi de mente, at midtbanekraftværket fra Ghana var trænerens søn.

Det var jublen mellem de to efter en scoring mod Brøndby sidste forår, der fik den muntre teori til at spire, og tirsdag morgen kunne ’far og søn’ så juble sammen igen.

Kasper Schmeichel og Leicester-spillerne har præsteret en sæson langt ud over det sædvanlige. (Foto: Rex Features/All Over Press) Sport og Spil Bag om succesen: Det vidste du ikke om Leicester

Daniel Amartey blev mandag aften mester med Leicester uden at spille, og tirsdag morgen havde han sin tidligere træner i røret.

- Jeg snakkende med ham i morges. Vi ringede fra trænerkontoret, og han var træt, men happy, siger Ståle Solbakken til Ekstra Bladet.

Happy har de også grund til at være i FC København over Amartey-handlen.

Han blev i vinter solgt til de nykårede engelske mestre for i omegnen af 60 mio. kr., og Leicesters succes betyder endnu flere penge til Superligaens førerhold.

Se også: 'Fra zeroes til heroes': Medier hylder Leicesters eventyr-triumf

FCK fik nemlig indføjet flere klausuler i aftalen med Leicester. Ifølge Ekstra Bladets oplsyninger får københavnerne et sted mellem 250.000 og 300.000 euro (Ca. 1,85-2,25 mio. kr.) i Champions League-bonus.

Den blev udløst, da det stod klart, at Leicester ville slutte i top 3.

- Vi har fået noget, men det er ikke de helt store penge, bekræfter Ståle Solbakken.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger skulle FCK også have fået en indføjet en ’ikke-nedrykningsbonus’ i aftalen med Leicester.

Det betyder, at der er flere penge på vej til Østerbro, hvis Leicesters mestre overlever i Premier League i næste sæson.

Beløbet skulle angiveligt være i nogenlunde samme leje som Champions League-bonussen.

Kasper Schmeichel . (Foto: AP) Leicester - 3. maj. 2016 - kl. 02:29 Kasper Schmeichel: - Jeg har drømt om dette, siden jeg var en dreng

Det var dog ikke det, som Ståle Solbakken tænkte på tirsdag formiddag på træningsanlægget på Frederiksberg.

Der glædede han sig over Amarteys guld, og at fodbolden har givet os en så fantastisk en fortælling.

Når nu Liverpool ikke kunne blive mestre, var Leicesters sensationelle mesterskab det næstbedste for FCK-manageren.

- Det er en helt utrolig historie, og jeg tror ikke, at det kommer til at ske igen nogensinde, siger Ståle Solbakken.

21-årige Daniel Amartey har siden vinterskiftet fra FC København til Leicester spillet fem kampe i Premier League, og det er lige nøjagtig nok til at få en guldmedalje.

Husker du Amarteys kongemål mod Brøndby? Gense det her:

16 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere