Guldet glimter for Schmeichel

Leicester vandt uden at imponere 1-0 over Southampton og fører nu Premier League med syv point til Tottenham

We are going to win the league!

De sang, de brølede og jublede på King Power Stadium efter endnu en triumf.

1-0 sejren over Southampton var således den femte 1-0 sejr i løbet af de seneste seks kamp. Leicester ligner sensationelt engelske mesterhold efter en ny spinkel sejr.

Mesterhold er de hold, der vinder kampe, hvor de ikke spiller godt, men viser masser af vilje og energi.

Sejren bringer Claudio Raneris mandskab hele syv point foran de nærmeste konkurrenter fra Tottenham og 11 point foran Arsenal, der godt nok står noteret for én kamp færre

Men der var ingen mesterklasse over det spil, som Kasper Schmeichel & Co. leverede på King Power Stadium.

Til gengæld har spillerne – i kraft af topplaceringen – en enorm vindermentalitet og en ukuelig vilje, hvor tingene lykkes..

Det blev hjemmekampen mod Southampton et klart bevis på. For inden anfører Wes Morgan blev matchvinder, da han pandede Christian Fuchs fornemme indlæg i mål, var holdet på hælene.

Sadio Mane fik en friløber, trak forbi Kasper Schmeichel, men afsluttede svagt, så Danny Simpson fik afværget. Det så ud til, at han brugte armen, men det så dommer Michael Oliver i hvert fald ikke.

Siden måtte Kasper Schmeichel ud i fuld længde for at afværge et langskud fra José Fonte fra kanten af feltet.

Hjemmekampen på King Power stadium var en fest for de inviterede. Leicesters formand og ejer, Vichai Srivaddhahaprabba, havde fødselsdag og bød både på gratis øl og doughnuts til alle tilskuere.

For ét år siden var Leicester ude i en dødskamp. Nu har holdet scoret det første mål i 22 af 32 kampe i denne sæson.

På trods af, at Southampton pressede på mod Schmeichels mål efter pausen, har Leicester en stærk og solid back kæde, hvor Danny Simpson, Wes Morgan, Robert Huth og Christian Fuchs står imod det meste. Og så er der naturligvis den danske landsholdsmålmand, der altså har leveret clean sheet 13 gange i denne sæson og hele fem gange i løbet af de seneste seks kamp.

Leicester havde et par gyldne muligheder efter pausen for at score. Backen Danny Simpson havde næsten et tomt mål, men ramte i stedet Fraser Forster og Jamie Vardy, der ikke har scoret seks kampe i træk, brændte en stor chance.

Det ligner mere en uventet titel til Claudio Raneris mandskab, der nu kan nøjes med 12 point i de resterende seks kampe for at sikre sig mesterskabet.

39 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere