I første omgang forsøgte Leicester at køre 'lav profil'-taktikken omkring tre af spillernes udskejelser under holdets sommerferietur i Thailand.
Klubben afviste således at kommentere Daily Mirrors historie om, at James Pearson, Tom Hopper og Adam Smith havde haft besøg af tre thai-prostituerede og havde brugt både racistisk og nedladende sprog overfor dem i en film optaget med mobilkamera, som siden blev lækket til pressen.
Schmeichels klub rystet af racistisk sexorgie
Søndag aften fik piben dog fået en anden lyd, idet klubben på vegne af de tre 21-22-årige spillere har beklaget episoden og iværksat en undersøgelse af, hvad der rent faktisk foregik på hotelværelset i Thailand.
- Bestyrelsen i Leicester City Football Club er dybt bekymret over en episode, der involverede tre af vores unge professionelle under en nylig tur til Thailand, skriver klubben på sin hjemmeside.
- Tom Hopper, James Pearson og Adam Smith vil gerne viderebringe deres dybtfølte undskyldninger for deres opførsel - til de kvinder, der var involveret i episoden, til klubben og dens ejere, til klubbens fans og deres familier, lyder det videre.
- Leicester City er fortsat fuldt engagerede i at promovere lighed i fodbold og i samfundet som hele, og i at vores spillere forstår deres ansvar som rollemodeller for unge mennesker, skriver klubben.
Historien om spillernes sprogbrug overfor tre thai-piger bliver så meget mere belastende af, at Leicester City har en thailandsk ejer - Vichai Srivaddhanaprabha - og har bygget en stor fanbase i netop Thailand.
Leicester har ifølge TV3Sports seere stået for sæsonens største bedrift i Premier League. Hør herunder, hvorfor det forholder sig sådan: