Leicesters danske superfan: Jeg kan ikke tænke klart lige nu

60-årige Peter Netuka havde aldrig troet, at han skulle få lov at opleve at se sin favoritklub vinde det engelske mesterskab

Her kan du se Ekstra Bladets Gisle Thorsen vurdere Leicesters sensationelle mesterskabs-sejr

- For fanden, hvor ville jeg gerne have været der!

Leicester danske superfan Peter Netuka ser tv-billeder fra pubben tæt på King Power Stadium i Leicester, mens han har Ekstra Bladet i røret.

Leicester har lige vundet det engelske mesterskab, og tilhængerne går amok. Selvfølgelig gør de det, for de får lov at opleve noget, som de aldrig havde troet, at de skulle prøve.

Se også: Se det: Her går Leicester-spillerne amok i jubelrus

Peter Netuka blev født i Leicester for 60 år siden og har holdt med den lokale klub lige så længe, at han kan huske. Triumfer har der ikke været mange af, men mandag aften fik han den største af dem alle, da Leicester vandt sit første engelske mesterskab nogensinde.

- Det er bare så dejligt og næsten ikke til at tro. Det er helt fantastisk, og jeg kan ikke tænke klart lige nu. Det er bare skidegodt.

- Jeg er 60 år gammel og havde aldrig troet, at jeg skulle opleve det. Aldrig. Men nu sidder jeg og ser på stillingen. Leicester er nummer 1. Vi ER mestre, siger Peter Netuka, der så kampen mellem Chelsea og Tottenham hjemme i Juelsminde.

(Foto: AP) Premier League - 2. maj. 2016 - kl. 22:57 Chelsea-gudekasse sikrede Leicester mesterskabet

Men i ånden var han i sin fødeby, og han udviste mandag aften samme tro, som Leicester-holdet har gjort hele sæsonen.

Tottenham førte ellers 2-0 ved pausen på Stamford Bridge, og det så ud, som om guldfesten endnu engang var udsat.

- Men jeg var sikker på, at Chelsea ville vende den. Jeg ved ikke hvorfor, men det var bare min mavefornemmelse, siger den fodboldglade skolelærer, mens billederne af festende Leicester-spillere ruller henover skærmen.

Hele holdet var samlet hjemme hos Jamie Vardy, og da opgøret i London var fløjtet af, blev mesterskabsfesten fløjtet i gang hjemme hos topscoreren.

- Det er Leicester i en nøddeskal det der. De er sammen om det hele. Det er hamrende godt, siger Leicester-tilhængeren fra Juelsminde, hvis far, Ernst, nåede at være dansk landstræner. Men det er en helt anden historie…

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

4 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere