Lørdag aften blev fodboldklubben Leicester City ramt af en tragedie, da klubejer Vichai Srivaddhanaprabha forulykkede i sin helikopter kort efter afgang fra King Power Stadium efter hjemmekampen mod West Ham.
Klubejeren og de fire øvrige personer ombord på helikopteren afgik alle ved døden i forbindelse med ulykken, bekræftede klubben sent søndag aften.
Mandag eftermiddag mødte spillerne så op foran King Power Stadium, hvor folk allerede har etableret et sandt blomsterhav for at vise deres medfølelse for den populære klubejer.
Artiklen fortsætter under billedet.
Den 60-årige thailænder var ikke en helt almindelig klubejer. Spillerne har efterfølgende givet udtryk for, at de stod ham ganske nær, hvilket sjældent er tilfældet i de helt store professionelle klubber.
Kasper Schmeichel var en af dem, der skrev en lang afskedshilsen, hvor det tydeligt fremgår, at tabet har taget hårdt på den danske målmand. Du kan læse hele beskeden her: Dybt berørt Schmeichel begræder tabet af klubejer
Alle spillere mødte da også op for at vise deres respekt for den afholdte klubejer, der overtog Leicester City i 2010 og kunne tage en stor del af æren for det sensationelle mesterskab i 2016.
Leicesters opgør mod Southampton tirsdag aften i Carabao Cup er blevet udsat på grund af ulykken.
Derfor sørger de i Leicester: Milliardæren med det gode hjerte
Hylder pilot efter helikopter-tragedien: Aldrig set noget lignende