Lettet Spurs-bomber: Det stopper ikke her

Målmageren fra sidste sæson fik omsider scoret et mål i Tottenhams 4-1-sejr over Manchester City

Harry Kane var en lettet mand efter sæsonens første PL-scoring. (Foto: AP)
Harry Kane var en lettet mand efter sæsonens første PL-scoring. (Foto: AP)

Harry Kane kom på scoringstavlen for første gang i sæsonen, da fodboldklubben Tottenham lørdag vandt hele 4-1 hjemme over Manchester City i Premier League.

Den engelske landsholdsspiller, der lavede hele 21 ligamål i sidste sæson, udnyttede efter en times spil riposten, da Christian Eriksen havde sendt et frispark på det øverste af stolpen.

- Bolden gik i mål meget langsomt, siger Harry Kane til Tottenhams Twitter-profil.

- Jeg er meget glad for at score, men det stopper ikke her, siger den 22-årige angriber, der befandt sig i tydelig offside-position ved sin scoring til 3-1.

Se også: Eriksen med 25 meter-assist da Spurs storflækkede City

Tottenhams manager, Mauricio Pochettino, glæder sig over, at hans offensive trumfkort fik afsluttet sin måltørke.

- Det er et vigtigt mål for Harry Kane, men vi er ikke bekymrede for ham. Jeg er meget tilfreds med ham, siger manageren.

Tottenham havde før lørdagens opgør tabt otte af de ni seneste Premier League-kampe mod Manchester City, der i de seneste år har vundet nogle meget store sejre over London-klubben.

Kan du spotte fejlen på den trøje, som Tottenham-koryfæet Ledley King  overrakte Wayne Gretzky? (Foto: Snapchat) Premier League - 24. sep. 2015 - kl. 09:34 Tottenham i pinlig legende-hyldest: Kan du finde fejlen?

Gæsterne dominerede også i indledningen af kampen på White Hart Lane, men Tottenham fik kæmpet sig tilbage.

- Jeg er meget glad for dette fantastiske resultat. Jeg er glad på spillernes og fansenes vegne, siger Mauricio Pochettino.

Tottenham har vundet tre ligakampe på stribe og har 12 point for syv kampe.

Arsenals medrejsende fans viste sig fra den mindre pæne side på White Hart Lane. (Foto: AP) Premier League - 24. sep. 2015 - kl. 06:33 Video: Arsenal-vandaler amok efter derby-triumf

Se Tottenham lammetæve Manchester City: 

0 kommentarer
Vis kommentarer