LiVARpool i ren gyser

Liverpool fik den afgørende scoring sent og var også heldige med, at Crystal Palace fik underkendt et mål via VAR

Foto: Hannah MacKay/Ritzau Scanpix
Foto: Hannah MacKay/Ritzau Scanpix

Liverpool vinder de fleste kampe, holdet spiller for tiden.

Således også lørdagens Premier League-kamp, hvor meget gik Liverpools vej i 2-1-sejren ude over Crystal Palace.

Det mest kontroversielle, som nok vil blive diskuteret heftigt i kølvandet på kampen, var en VAR-dom, som fratog Crystal Palace en scoring.

Kort før pausen headede James Tomkins bolden i nettet, og det lignede et regulært mål.

Men efter en længere pause med et VAR-gennemsyn blev målet annulleret på grund af et frispark i optakten til målet.

Der var et mindre skub i feltet, som der ofte er ved dødbolde, og det var nok til, at målet blev underkendt trods store protester.

Fire minutter efter pausen scorede Liverpool til 1-0 ved angriberen Sadio Mane, der havde marginalerne på sin side.

Foto: John Sibley/Ritzau Scanpix
Foto: John Sibley/Ritzau Scanpix

Belgien stiller med et skræmmende landshold ved sommerens EM-slutrunde, hvor Danmark blandt andet venter dem i Parken. Foto: Anton Vaganov/Ritzau Scanpix Sport og Spil Stort EM-tjek: Skræmmende modstander venter på Danmark

Se også: Tiden løber ud: Bendtner ude af FCK-truppen

Mane ramte ikke bolden specielt rent, og den tog første den ene stolpe, dansede tværs over mållinjen og gik ind via den anden stolpe.

Crystal Palace fik dog svaret igen, da angriberen Wilfried Zaha udlignede til 1-1 efter 82 minutter.

Liverpool skulle kun bruge tre minutter mere, inden at Roberto Firmino havde bragt udeholdet foran endnu en gang.

Zaha havde en stor mulighed for at udligne igen i overtiden, men angriberen skød over mål.

Med sejren topper Liverpool ligaen med 37 point efter 13 kampe.

Leicester, der vandt 2-0 ude over Brighton, er placeret på andenpladsen med 29 point efter 13 kampe.

Kasper Schmeichel stod hele kampen for Leicester og holdt buret rent for udeholdet.

Arsenal spillede 2-2 hjemme mod Southampton. Seks minutter inde i overtiden udlignede Alexandre Lacazette for hjemmeholdet til slutresultatet 2-2.

Pierre-Emile Højbjerg spillede hele kampen for Southampton, der til gengæld ikke havde Jannik Vestergaard med i truppen.

José Mourinho vandt i sin Tottenham-debut. Foto: ADRIAN DENNIS/Ritzau Scanpix Premier League - 23. nov. 2019 - kl. 15:25 Mourinhos drømmedebut: Forklarer Eriksen-valg

Foto: Fire on Ice, Will Burgess/Reuters/Ritzau Scanpix og Jens Rosenfeldt/Polfoto Sport og Spil KÆMPE galleri: 17 Sportsstjerner uden tøj

60 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere