Liverpool arbejder på at få udlejet stjernefrø hjem

Liverpool-manager Brendan Rodgers fortæller, at klubben med Lille har diskuteret muligheden for at hente Divock Origi hjem nu

Divock Origi (Arkivfoto: AP)
Divock Origi (Arkivfoto: AP)

I sommer hentede Liverpool den belgiske landsholdsspiller Divock Origi i franske Lille for at så i samme ombæring udleje ham til Ligue 1-klubben i yderligere én sæson.

Men skader og nedadgående formkurve hos de resterende Liverpool-angribere har sat gang i arbejdet med at hente Origi hjem før tid, og nu bekræfter manager Brendan Rodgers, at klubben har diskuteret muligheden for at hente Origi hjem et halvt år før tid i følge den oprindelige aftale mellem Liverpool og Lille.

- Han er en spiller, der helt sikkert vil være her næste summer. Hvorvidt han vil være her i januar eller ej er noget, vi diskuterer. Men der er ikke noget at melde. Aftalen med Lille var, at han skulle blive der. Så nu må vi se, hvordan det udvikler sig, siger Rodges til klubbens hjemmeside.

Han understreger, at han vil være fint tilfreds med at fortsætte arbejdet med de angribere, der allerede er i truppen på nuværende tidspunkt. Det tæller Daniel Sturridge, der godt nok har været fraværende med en skade siden august, Fabio Borino, Rickie Lambert og Mario Balotelli.

- Vi har spillere her, der udvikler sig og arbejder godt, og vi vil gå videre med det, vi har.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Premier League - seneste kampe
Hent flere
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere