Liverpool betalte kassen for tribune: Der er bare ét problem

Fredag åbnede Liverpools splinter nye tilskuer-tribune. Den længe ventede tilbygning, som ellers har fået en positiv modtagelse fra flere prominente klub-ikoner, har dog bare en enkel udfordring

Den nye tribune på Anfield Stadig har været 614 dage undervejs. Foto: All Over Pres/ IMAGO SPORT
Den nye tribune på Anfield Stadig har været 614 dage undervejs. Foto: All Over Pres/ IMAGO SPORT

Det tog næsten to år at få bygget Liverpools nye tribune færdig. Og det kostede angiveligt fodboldklubben i omegnen af én milliard danske kroner. Mere præcist, 115 millioner engelske pund.

Men nu står den så endelig klar, den nye hovedtribune på det ikoniske Anfield Stadion i Liverpool.

Med plads til hele 8000 ekstra tilskuere bliver stadionets overordnede tilskuer-kapacitet øget til 54.074.

I al glædesrusen og euforien over Liverpools imponerende, nye tilbygning viser det sig dog alligevel, at små skønhedsfejl ikke har været til at afværge.

For ét af de 20.500 nye plastic-sæder på Liverpool-tribunen ser nemlig ud til at blive nitten i lotteriet for de mange fans, der i fremtiden håber på at erhverve sig en billet til den ellers ret imponerende stadion-fornyelse.

Man skal nemlig ikke være mange centimeter høj, hvis man i fremtiden skulle ende som den uheldige indehaver af sorteper-sædet på Liverpool-tribunens allerøverste række.

Samme opfattelse har man også hos det engelske medie Metro News.

Det er i hvert fald pænt illustreret ved dette komiske billede på Twitter.

Over for de engelske medier har Liverpool bekræftet, at tilskuere med blokeret udsyn som kompensation kun vil blive opkrævet små 9 pund for deres billet modsat de mere pebrede priser for almindelig pladser, som kan løbe helt op til 59 pund for en enkelt voksenbillet.

Det er altså et spørgsmål om, hvorvidt man som Liverpool-fan er villig til at løbe risikoen for hovedpine, når man banker knoppen op i metal-pælen under jubelscener eller blot vil blive siddende sammenfoldet i 90 minutter med efterfølgende fare for hold i ryggen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Foto: All Over Pres /IMAGO SPORT
Foto: All Over Pres /IMAGO SPORT
 

Se Sky Sports lille rundvisning på den nye tribune her

Overvældet manager
Trods den mindre konstruktionsfejl er Liverpools manager, Jürgen Klopp, yderst tilfreds med fornyelsen på Anfield.

- Det er én de flotteste tribuner, som jeg har set i mit liv. Jeg er i tvivl om, hvorvidt der faktisk findes en pænere eller bedre tribune andre steder, udtaler Liverpool-manageren fredag til klubbens egen hjemmeside.

Og det må siges at være noget af et kvalitetsstempel taget i betragtet, at den tyske træner tidligere har stået i spidsen for Dortmund, der er berømte for deres 'gule mur' med plads til op til 27.000 stående tilskuere på bagsiden bag Dortmund-målet.

Foto: AP/Jon Super
Foto: AP/Jon Super
 

Udover klubbens ejere fra det amerikanske firma Fenway Sports Group var en lang række andre prominente gæster også inviteret med til den officielle åbning Fredag. Blandt andre tidligere Liverpool-stjerner som Sami Hyypia, Robbie Fowler, Jamie Carragher og Kenny Daglish.

Og udover de mange nye siddepladser er det også blevet til en sprit ny indgang for spillerne på tribunens bagside samt en mindeplads for de 96 Liverpool fans, der mistede livet i Hillsborough-ulykken i 1989.

PL-manager ville købe Bendtner: Han minder mig om Zlatan

Liverpool-kaptajn efter nedtur: Jeg er den rette anfører

Tottenham-træner: Derfor har Eriksen været under niveau

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?