Liverpool bliver ved: Reddet i tillægstiden

Et mål dybt inde i tillægstiden af Sadio Mané gav topholdet Liverpool en 2-1-sejr mod Aston Villa

Sadio Mané blev i tillægstiden matchvinder for Liverpool på udebane mod Aston Villa. Foto: Craigh Brough/Ritzau Scanpix
Sadio Mané blev i tillægstiden matchvinder for Liverpool på udebane mod Aston Villa. Foto: Craigh Brough/Ritzau Scanpix

Alt går tilsyneladende Liverpools vej i Premier League i denne sæson, og lørdag sled topholdet sig til endnu en sejr, selv om det så sort ud undervejs.

Liverpool vandt 2-1 over Aston Villa, men det holdt ekstremt hårdt.

Storfavoritterne var på vej mod et højst overraskende nederlag, da Andrew Robertson blot tre minutter før tid satte hovedet på Sadio Manés følte indlæg og headede udligningen ind.

Og fem minutter inde i overtiden dukkede Mané selv op ved forreste stolpe og snittede et hjørnespark ind bag Tom Heaton i Villa-målet.

En hård skæbne for oprykkerne, der havde forsvaret sig heroisk, efter at Trezeguet havde bragt holdet foran midt i første halvleg.

Aston Villa gjorde det fra start til slut svært for Liverpool, og det var ikke nemt at se, at stort set alle Liverpool-spillerne havde haft en fridag i midtugens Liga Cup-kamp mod Arsenal.

Afleveringerne i frontkæden var upræcise, og i lang tid kneb det med at konvertere boldbesiddelsen til store målchancer.

Samtidig havde defensiven visse problemer med Aston Villas dødbolde, og det var netop efter et frispark, at hjemmeholdet bragte sig i front efter 21 minutters spil.

Bolden blev sendt hen over Liverpool-forsvaret, og Trezeguet stormede frem og sendte den i nettet fra nært hold.

Som kampen skred frem, blev Liverpools tryk på Aston Villa-forsvaret mere og mere tungt, og i de sidste minutter gik det altså galt - ikke bare én, men to gange.

Med sejren bevarer Liverpool forspringet på seks point til Manchester City, der også havde enormt besvær med at slæbe en sejr i land.

På hjemmebane mod kriseramte Southampton kom City tidligt bagud, og den stilling holdt sig indtil 20 minutter før tid.

Her udlignede Sergio Agüero, og blot fire minutter før slut sørgede Kyle Walker for favoritsejren.

Se også: Danskerfest: Gav Bayern røvfuld

Se også: Real Madrid rusker Betis

Nicklas Bendtners historie rummer dramatiske nedture og forsider af de forkerte grunde. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Råt for usødet: Så saftig bliver Bendtners bog

Det er slut med kejserlig løn i Brøndby. Foto: Liselotte Sabroe Sport og Spil Brøndbys dilemma: Kan tvinge Kaiser ud

36 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere