Liverpool-boss: Stjerne bliver her

Brendan Rodgers er sikker på, at Raheem Sterling ikke forlader Liverpool til sommer

Raheem Sterlings fremtid er et åbent spørgsmål. (Foto: AP
Raheem Sterlings fremtid er et åbent spørgsmål. (Foto: AP

Raheem Sterling og Liverpool er endnu ikke nået til enighed om forlængelsen af offensivspillerens nuværende kontrakt.

Sterling takkede tidligere på ugen nej til et kontrakttilbud, som ville betyde, at han hver uge ville få omkring en million kroner ind på lønkontoen, men Brendan Rodgers slår alligevel fast, at Sterling ikke bliver solgt, når transfervinduet åbner til sommer.

Se også: United-legende råder Liverpool-stjerne til at blive

- Raheem har to og et halvt år tilbage af sin kontrakt, og han skal ikke nogen steder hen til sommer. Han er ret afslappet, og det er jeg også. Han vil gerne bare fokusere på resten af sæsonen, siger Brendan Rodgers til Sky Sports.

- Fokus skal være på fodbolden, så han kan fortsætte sin udvikling. Han har udviklet sig godt i løbet af de sidste par år, og han eneste fokus bør være på de resterende kampe i denne sæson.

Her sikrer Sterling tre point:

- Hvis han har ambitioner om at vinde trofæer, så passer det perfekt med det, vi forsger at gøre her. Arsenal er også en fantastisk klub, men det her er Liverpool, og det er en ære for ham at spille her foran de fremragende fans, og det ved han også godt. Han er den spiller, han er i dag, fordi vi har skabt et godt miljø i klubben. Han skal ikke nogen steder hen til sommer, og vi vil i stedet fokusere på at forsøge at udvikle ham til den bedste spiller, han kan blive, lyder det fra Brendan Rodgers.

 Se også: Liverpool-stjerne afviser million om ugen: Jeg er ikke grådig

2 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere