Liverpool-flop grovhånes efter ny fiasko

Dyre Christian Benteke får usædvanlig hård kritik efter sine mange brændte chancer

Christian Benteke brændte chancer på stribe mod West Ham (Foto: AP)
Christian Benteke brændte chancer på stribe mod West Ham (Foto: AP)

Christian Benteke har bestemt ikke været den ventede succeshistorie siden skiftet til Liverpool sidste sommer for gigantiske 325 millioner kroner. Syv mål i 30 kampe er det blevet til, og tirsdag ramte Benteke et nyt lavpunkt, da han missede chancer på stribe i FA Cup-nederlaget mod West Ham.

Den tidligere Arsenal-topscorer Ian Wright kritiserede på tv Bentekes indsats og satte ord på ved at sige, at Benteke lavede 'skoledrenge-løb'.

På sociale medier jokes der med, at Benteke formentlig bare har trænet afslutninger med Liverpools udskældte keeper Simon Mignolet, og derfor er vant til, at det er nemt at score.

Anden hån går på et ønske til det nyrige og købestærke Kina, der meget gerne må købe Benteke.

Se også: Liverpool sendt ud af FA Cuppen efter sent drama

Christian Benteke brænder endnu en chance mod West Ham (Foto: AP)
Christian Benteke brænder endnu en chance mod West Ham (Foto: AP)
 

 

Der peges også på, at Benteke alene havde lige så mange afslutninger som West Ham, men altså uden at score, og han skulle nu være oppe på 6437 brændte chancer og skylder 16 mål.

Andre har fundet det komisk, at Benteke nu to år i træk har sendt Liverpool ud af FA Cup'en - sidste år var det med mål for Aston Villa og i år ved at brænde chancer.

En enkelt fyr peger på, at han har været en god dreng hele livet, og hvorfor skal han så tvinges til at se Benteke spille fodbold hver tredje dag.

En anden fan henviser til den seneste fanprotest mod billetpriserne og forestiller sig det forfærdelige faktum, at der skal betales 770 kroner for en billet for at se Benteke.

Endelig er der joken med de fire mest triste ord, du kan finde på. 'Benteke en mod en'.

Benteke kan jo godt - her scorer han sit seneste Liverpool-mål:

På trods af al kritikken fra eksperter og fans, så får Benteke opbakning fra manager Jürgen Klopp, selvom der nu er gået 11 kampe og 673 minutter siden seneste Benteke-scoring.

- Spørg 80-90 procent af alle angribere i verden. Dem med høj kvalitet, dem med lav kvalitet og dem helt uden kvalitet, og så vil de sige, at de også har haft sådanne perioder, siger Klopp ifølge Daily Express.

- Det er sådan, det er, og du må bare fortsætte med at klø på. Du er nødt til at fortsætte, for der er ikke andre muligheder, siger Klopp.

- Alle folk i verden vil have det nemme mål, men når så det nemme mål ikke hjælper, så er du nødt til at spille, du er nødt til at forbedre dig, du er nødt til at ville det hele, og sådan er det altid. Det er ikke anderledes med Christian, siger Klopp.

- Kampen mod West Ham var en virkelig god kamp uden den perfekte afslutning, men han gjorde en masse, og han arbejde meget, så det var et stort skridt for ham, og det var godt for os og godt for ham, siger Klopp.

Benteke har fået meget kritik for ikke at være Jürgen Klopps type angriber, og i stedet har brasilianske Roberto Firmino spillet angriber-positionen i mange kampe.

Det hjalp formentlig heller ikke Benteke, at det var ham, der ødelagde Klopps briller i forbindelse med jubelscenerne efter den vilde 5-4-sejr mod Norwich. Siden da har der ikke været meget at juble over for hverken blindtarmsbetændelseramte Klopp eller målløse Benteke.

Se tv-klippet, hvor Benteke smadrer Klopps briller i vild jubel:

Christian Bentekes tid i Liverpool har været en stor nedtur (Foto: AP)
Christian Bentekes tid i Liverpool har været en stor nedtur (Foto: AP)
 

 

30 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere