Annonce:
Annonce:

Liverpool fordømmer forsamlinger under mesterskabsjubel

Det var uacceptabelt, at jublende Liverpool-fans befandt sig i store forsamlinger fredag

Jublen ville ingen ende tage, da det torsdag aften stod klart, at Liverpool vinder Premier League. Video: Reuters/Privatoptagelser
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Premier League

Liverpool har været på den anden ende, siden byens ene hold torsdag blev sikre på at vinde den bedste engelske række for første gang i 30 år.

Kort efter det torsdag aften stod klart, at Jürgen Klopp og co. havde sikret sig Liverpool FC mesterskabet, samlede jublende fans sig omkring klubbens stadion, Anfield, i ekstase.

Det samme skete fredag ved Pier Head på byens havnepromenade.

Det har nu fået Liverpool FC til at fordømme de glade fans' opførsel.

- Vores by er stadig midt i en offentlig sundhedskrise, og denne opførsel er fuldstændig uacceptabel, lyder det i en fælles udtalelse fra fodboldklubben, det lokale politi og bystyret på den engelske mesterklubs hjemmeside.

- Den potentielle fare for en andenbølge af Covid-19 eksisterer stadig, og vi bliver nødt til at arbejde sammen for at sikre, at vi ikke ødelægger alt det, der er blevet opnået i regionen under nedlukningen.

Adskillige Liverpool-fans var fredag samlet ved Pier Head på byens havnepromenade. Foto: Paul Kallee Grover/Reuters
Adskillige Liverpool-fans var fredag samlet ved Pier Head på byens havnepromenade. Foto: Paul Kallee Grover/Reuters
 

I udtalelsen lyder det ligeledes, at der vil blive stablet en sejrsparade på benene, når det er sikkert at afholde den.

Liverpools mesterskab blev en realitet, da de nærmeste konkurrenter, Manchester City, torsdag tabte til Chelsea og dermed ikke længere kan indhente Merseyside-klubben i toppen af tabellen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Elpris LIGE NU
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Løkke – for Ekstra Bladet bliver det en fest

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: