Liverpool kædes sammen med landsholdskeeper

En række britiske medier mener at vide, at Liverpool kigger meget på Mathew Ryan fra Club Brugge

Matthew Ryan og Club Brugge sendte effektivt Brøndby og Simon Makienok ud af Europa League-kvalifikationen tidligere på sæsonen. (Arkivfoto: Jens Dresling)
Matthew Ryan og Club Brugge sendte effektivt Brøndby og Simon Makienok ud af Europa League-kvalifikationen tidligere på sæsonen. (Arkivfoto: Jens Dresling)

Premier League-klubben Liverpool overvejer at tilknytte den australske målmand Mathew Ryan.

Det skriver en række britiske medier.

22-årige Mathew Ryan spiller til dagligt i belgiske Club Brugge, og i disse dage vogter han målet for Australien ved Asian Cup.

Liverpool har i denne sæson ikke været helt tilfreds med belgiske Simon Mignolet, som på et tidspunkt blev sat på bænken trods sin status som førstevalg.

God åbning på Asian Cup
Mignolet er dog tilbage i målet for Liverpool, da erstatningen Brad Jones - også australier - efterfølgende blev skadet.

Se også: Okore får spansk holdkammerat i Villa

Australske målmænd har før gjort det godt i Premier League. Mark Schwarzer spillede i mange år med stor succes i Middlesbrough og Fulham, og han repræsenterede også Chelsea.

I dag er Schwarzer på kontrakt i Leicester som gardering for skadede Kasper Schmeichel.

Mathew Ryan og Australien har fået en god åbning på Asian Cup, der spilles i Australien. Kuwait er blevet slået 4-1 og Oman 4-0 - begge kampe i gruppespillet.

Grønkjær: Gerrard er enorm

0 kommentarer
Vis kommentarer
Premier League - seneste kampe
Hent flere
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere