Anfield er ofte et ubehageligt sted at komme som udehold. Sådan har det dog på ingen måde været i år.
Liverpool har med torsdagens nederlag til Chelsea for første gang i klubbens historie tabt fem hjemmekampe i træk, hvilket også er første gang for en regerende engelsk mester ifølge statistikfirmaet Opta Sports.
Samtidig har de kun scoret én gang på hjemmebane i de seneste seks opgør - et straffespark mod Manchester City.
- Der mangler rigtig meget lige nu. Det må man også bare erkende. Det er nok en blanding af det hele, siger TV3 Sport-ekspert på Premier League Allan Kuhn til Ekstra Bladet.
- Det er skadessituationen, at de offensive spillere ikke er gode nok, og at Liverpool er blevet læst.
- Der er mange faktorer. Det er egentlig kun City, der har et rigtig højt pointsnit i denne sæson. De andre ligger under to i snit.
- Det er specielt, at Liverpool taber fem kampe i træk på Anfield for første gang i klubbens historie. Det er jo helt uhørt, selvom der ikke er nogle tilskuere.
Nøglespiller Virgil van Dijk har siddet ude det meste af sæsonen, mens der også har været flere andre skader i midterforsvaret samt i de seneste par kampe til anfører Jordan Henderson.
- Hvis man skal finde undskyldninger, så er det selvfølgelig de skadesproblemer, Liverpool har haft.
- Midterforsvaret plus selvfølgelig Henderson. Han accepterer ikke, at det ikke går godt. Han er en af de få, der siger, at ligegyldigt, hvor dårligt de spiller, så kan de fighte og give den gas.
Liverpool har med nederlaget fire point op til Chelsea på den Champions League-givende fjerdeplads.
Hylder dansk stjerne: 'Fejlfri'
Liverpool-back vil se mere gejst midt i historisk dårlig stime
Efter strippere og spekulanter: Lyngby er en lækkerbisken