Liverpool lægger sig ned: Sådan tog Klopp klubben med storm

Jürgen Klopp imponerede alle på sin første dag på Anfield, hvor han skal forsøge at bryde den stolte klubs titeltørke

Se højdepunkterne fra den nye Liverpool-manager Jürgen Klopps første møde med pressen (Video: AP)

Han præsenterede sig selv som the normal one, men leverede en præstation langt ud over det normale. Jürgen Klopp har indtaget af Anfield og vandt på sin første arbejdsdag alle røde hjerter.

Liverpool-tilhængerne vidste godt, at den 48-årige tysker med det karakteristiske brede smil var både charmerende og karismatisk, men at han så hurtigt kunne pumpe så mange gode vibrationer ind i klubben havde de næppe troet muligt.

På 25 minutter fik Jürgen Klopp Rodgers-depressionen til at forsvinde hos Liverpool-folket. Han fik dem til at tro på en fremtid, der kan blive lige så fin som klubbens flotte fortid.

Se også: Kæmpe jubel over Klopp i Liverpool: Giv ham Nobels fredspris

Igen og igen gentog Liverpools nye manager sætningen i sit første møde med pressen. We have to change from doubters to believers. Vi er nødt til at ændre os fra tvivlere til nogen, der tror på det.

Det gjaldt tilhængere, spillere, ledere. Hele klubben skal ifølge Klopp begynde at tro, og tro på Klopp gør de i hvert fald.

Ikke en gang José Mourinho på en af sine mest charmerende og smilende dage kunne have besejret Klopp denne fredag i oktober.

- Jeg vil ikke beskrive mig selv. Er der nogen i dette rum, der tror, at jeg kan udrette mirakler? Jeg er en normal fyr. Jeg er ’the normal one’, sagde Jürgen Klopp, da han på sin første pressekonference fik det samme spørgsmål, som José Mourinho fik tilbage i 2004, da som nykåret Champions League-vinder kom til Chelsea.

Det var dér, at The Speciel One med selvsikre skridt trådte ind i den engelske fodboldbevidsthed. Klopps ordvalg var noget mere beskedent, men han udviste samme tro som portugiseren og formåede også at tryllebinde sine tilhørere.

Premier League - 9. okt. 2015 - kl. 10:13 Jan Mølby: Klopp skal hente Steven Gerrard

Jürgen Klopp er udmærket klar over, hvor længe siden det er, at Liverpool vandt sit 18. og foreløbig sidste mesterskab. Det var 1990. Da Klopp var 22.

- 25 år er lang ting, og forventningerne kan være et virkeligt stort problem. Det er som en rygsæk med 20 ekstra kilo, sagde Klopp, der ved, at forventningerne til ham og hans Liverpool vil være store. Selv ser han sig ikke som redningsmand, men må leve med, at mange andre gør det.

- Jeg har aldrig været én, der har valgt den lette vej. Dette er den største udfordring inden for fodbold. Det er det mest interessante job i fodboldverdenen, sagde Jürgen Klopp.

Tyske Jürgen Klopp er tilbage i sit rette element (Foto: AP)
Tyske Jürgen Klopp er tilbage i sit rette element (Foto: AP)

Han har foreløbig fået tre år til at indfri forventningerne, men samarbejdet med Liverpool kan han sagtens forestille sig bliver længere. Og han satte sig selv en smule under pres, da han satte tidshorisont på næste røde mesterskab.

- Vær venlig at give os tid til at gøre arbejdet, men når jeg sidder her om fire år, så tror jeg, at vi har en titel. Hvis ikke så vinder jeg måske den næste i Schweiz..., sagde Klopp og gav dermed udtryk for den humor, som uden tvivl vil sikre ham mange venner i England.

Se også: Diego Costa har fundet svar i Chelsea-krise: Jeg var for tyk

’All you need is love’, sang The Beatles i 1969, men i en let 2015-omskrivning kunne den passende bliver til ’All you need is Klopp’. I hvert fald i Liverpool. Navnkundige Bill Shankly gjorde Liverpool-folket glad, Jürgen Klopp har fået det til at tro.

Der er Klopptoberfest i Liverpool, og flere klubbens tidligere spillere deltager gerne i festen. 

- Jeg har aldrig set en bedre pressekonference fra en ny manager. Energien, det han siger, alt. Gi’ den fyr tid. Hvilken mand!, skrev den tidligere Liverpool-spiller John Arne Riise på Twitter, mens klubbens tidligere supersub David Fairclough sad tilbage med gåsehud efter at have set Klopp i aktion:

- Jürgen oser af karisma og klasse. Jeg har gåsehud. Dette kan blive ’a hell of a ride’

Nu er turen i hvert fald indledt af en manager, der er alt end den normal...

Reaktioner på Klopps første pressemøde i Liverpool:

Jürgen Klopp var selv en habil fodboldspiller og scorede flere mål. De bedste får du her:

40 kommentarer
Vis kommentarer