Liverpool-legende: Agger er stadig savnet

En af Liverpools mest vindende spillere ærgrer sig stadig over, at Daniel Agger smuttede fra Anfield

Phil Neal savner Daniel Agger i Liverpools forsvar. (Foto: Corbis)
Phil Neal savner Daniel Agger i Liverpools forsvar. (Foto: Corbis)

Det betød en svækkelse af Liverpools midterforsvar, da Daniel Agger vendte hjem til Brøndby, og Brendan Rodgers har stadig ikke fået lukket hullet.

Den betragtning er der formentlig en del tilhængere af ' De Røde', der vil skrive under. Men når vurderingen kommer fra en mand, der har vundet otte mesterskaber, fire Europa Cup'er for mesterhold, fire Liga Cup'er og en UEFA Cup, så vejer ordene ligesom lidt tungere.

Phil Neal (i midten) fejrer sejren over Brugge i Europa Cup'en på Wembley i 1978. (Foto: AP) Premier League Liverpool-legende ind i dansk valgkamp - støtter ukendt Venstremand

Og Neal, der var back på Anfield i 1970'erne og 1980'erne, er ganske klar i mælet, når talen falder på den danske landsholdsanfører.

- Jeg synes, at midterforsvaret var mere solidt, da det bestod af Daniel Agger og Martin Skrtel, så jeg var meget skuffet, da han forlod klubben, siger Phil Neal til Ekstra Bladet.

Phil Neal og manager Joe Fagan før Liverpools VM-finale for klubhold mod Independiente i Tokyo i 1984. (Foto: AP)
Phil Neal og manager Joe Fagan før Liverpools VM-finale for klubhold mod Independiente i Tokyo i 1984. (Foto: AP)

- Jeg har selv sagt til Daniel, at jeg havde håbet, at han var blevet et, to eller tre år mere i klubben, men Daniel ved selv, hvad der er bedst for ham, og jeg respekterer hans beslutning, siger Phil Neal, som stadig savner danskeren i Liverpools forsvar.

- Han følte åbenbart, at det var det rigtige tidspunkt at tage tilbage til Danmark, men jeg tror, at han kunne være blevet ved og jeg synes stadig ikke, at problemerne i forsvaret er blevet løst. Det venter vi stadig på, konstaterer den pensionerede back.

  Ian Rush, der her jubler over en af sine 346 scoringer for Liverpool, takker Ekstra Bladets læsere for at have kåret ham til alle tiders største spiller i Anfield-klubben. (Foto: John Giles/AP) Engelsk fodbold Liverpool-legende takker Ekstra Bladets læsere

1 kommentar
Vis kommentarer