Liverpool-legende fanget i klamt angreb: Spytter på 14-årig pige

Jamie Carragher er kommet i heftig modvind efter et spyt mod en fodboldfan og hans 14-årige datter

Foto: AP
Foto: AP

Den tidligere Liverpool-anfører og nuværende tv-ekspert Jamie Carragher er havnet på forsiden af Daily Mirror og The Sun efter en slibrig sag - i bogstaveligste forstand.

Carragher spyttede nemlig mod en Manchester United-fan og hans 14-årige datter, da de kørte side om side. Og der er billeder, der beviser det.

 

Carragher havde dækket kampen mellem Manchester United og Liverpool, og det var på vej hjem i bilen, det gik galt.

Pigen hævder, at hun blev ramt i panden, og hun begyndte at græde efter episoden. Faderen fortæller The Mirror, at han havde lidt 'drilleri' med Carragher, men at det stak af, da han nævnte 2-1-resultatet mellem Manchester United og Liverpool, som blev spillet i weekenden.

Har sagt undskyld
Søndag aften ringede telefonen så i det lille hjem, og det var Carragher i den anden ende. Han sagde ifølge avisen:

- Jeg vil bare sige undskyld, og jeg håber, du er okay.

- Ok, tak for undskyldningen, skulle pigen have svaret.

Carragher indrømmede altså, at han havde begået en fejl, men følte sig også chikaneret, eftersom 'samtalen' stod på ad flere gange.

Faderen, som selv filmede episoden, mente dog ikke, at det gik så vidt.

- Kunne han ikke tage lidt drilleri? Det var ingenting. jeg kunne forstå det, hvis man var helt oppe i hovedet på ham og chikanerede ham.

Pigen fortæller yderligere, at hun aldrig før har oplevet at blive spyttet på.

- Hvorfor gjorde han det? Jeg troede, jeg havde gjort noget forkert.

Liverpool-legende fik nok, da han blev konfronteret med Liverpools nylige nederlag. Foto: AP
Liverpool-legende fik nok, da han blev konfronteret med Liverpools nylige nederlag. Foto: AP
 

Tog afstand fra spyt
Carragher har selv udtalt -klat sig om spytteri, som også finder sted på fodboldbanen fra tid til anden. Han mener, at det er ydmygende, men ikke det værste, der kan ske.

Tilbage i 2015 blev både Manchester Uniteds Jonny Evans og Newcastle Uniteds Papiss Cisse straffet for den udåd, og det kostede hhv. seks og syv kampe i skyggen. Det var ret skævt, mente Carragher, der sammenlignede det med en alt for hård tackling, der kan skade spilleren mere.

Det skrev han i en klumme.

- Som sædvanlig er der folk, der siger: 'Det er det værste, der kan ske på banen'. Det er nederdrægtigt, men lad mig forsikre dig om dette - jeg havde helt sikkert foretrukket, at Lucas Neill havde spyttet den dag, da han brækkede mit ben tilbage i september 2003.

Karrierens største sejr - Champions League-triumfen i 2005. Foto: AP
Karrierens største sejr - Champions League-triumfen i 2005. Foto: AP

Sky Sports uafklaret
Carragher har spillet over 700 kampe for Liverpool og også opnået 38 kampe for England. Efter karrierestop har han været tv-ekspert - et job, der nu kan komme i fare.

Sky Sports, hvor han er tilknyttet, har ikke løftet meget af sløret for deres beslunting.

- Det er uacceptabel opførsel, og vi vil tale med Jamie, lyder det fra en Sky Sports-talsperson.

Se også: Kaos i topopgør: Præsident løber på banen med pistol!

Se også: Stor skuffelse: Bendtner ned på jorden

26 kommentarer
Vis kommentarer
Premier League - seneste kampe
Hent flere
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere