Liverpool med historisk ændring: Nu går fansene helt amok

Liverpool har fået en ærmesponsor for første gang i klubbens historie. Det bryder mange fans sig bestemt ikke om. Heller ikke selvom den giver mange penge

Liverpool får for første gang i klubbens historie en ærmesponsor. Det raser mange fans nu over. Foto: AP/Kin Cheung.
Liverpool får for første gang i klubbens historie en ærmesponsor. Det raser mange fans nu over. Foto: AP/Kin Cheung.

Man skal passe på med at ændre for meget på tingene i historiske klubber. Så kan fansene nemlig nemt flippe ud.

Det må ledelsen i kæmpeklubben Liverpool sande, efter de de onsdag præsenterede deres nye ærmesponsor Western Union. Et af verdens førende firmaer inden for pengetransaktioner. En aftale, der giver det røde Premier League-hold hele 25 millioner pund, 200 millioner kroner, over en periode på fem år.

Men blandt mange fans er penge ikke alt. Der er historien og traditionen vigtigere. En række fans raser nu over, at Liverpool for første gang i historien får en sponsor på ærmet. Det syn kan de ikke klare. Mildest talt.

Liverpool Echo-journalisten James Pearce præsenterede fansene for den nye ærmesponsor, og så fik de grimme gloser, billeder og GIF'er ellers frit løb. Ekstra Bladet har taget et lille udpluk herunder, men du kan gå på opdagelse i tråden her - fuldstændig blottet for pæne ord.


- Sikken en skam. Havde set frem til at købe udebanetrøjen, men nu tvivler jeg på, at jeg kommer til at købe den.


- Ser forfærdelig ud.


- Ligner lort. Brug pengene på at købe Arturo Vidal (Juventus).


- Den ligner lort.


- Wauw. Den ligner lort, hva'?


- Ser fuldstændig forfærdelig ud.

Liverpool har kun haft seks sponsorer gennem historien på deres dybrøde dragt siden 1892, hvor klubben altså blev 'født'.

Men nu er det nye tider.

Det har dens amerikanske ejere fra Fenway Sports Group sørget for med den nye, historiske ærmesponsor. Flere frygter nu, at det kommer til at blive endnu værre, hvis man synes det er slemt, selvfølgelig, hvad sponsorer angår.

Frygten går på, at det bliver ligesom i NASCAR i USA, hvor bilerne og dragterne er plastret til med sponsorer over det hele.

Liverpool er langt fra de første i Premier League til at få en sponsor på ærmerne.

Herunder kan de se alle de klubber, der i den kommende sæson kommer til at spille med en ærmesponsor.

Næste sæson kommer Manchester United sågar til at have dating-appen Tinder på ærmet. Det blev offentliggjort for få dage siden.

Premier League-klubber med ærmesponsor

Følgende klubber har sponsor på ærmerne i Premier League:

Chelsea: Alliance Tyres

Crystal Palace: Dongqiudi

Huddersfield Town: Pure Business Group

Leicester City: Siam Commercial Bank

Liverpool: Western Union

Manchester City: Nexen Tire

Southampton: Virgin Media

Stoke City: Top Eleven

Swansea City: Barracuda Networks

Watford: 138.com

Er det et tegn? Liverpool har Coutinho i CL-truppen

PL-klub lejer 19-årig United-spiller

Wenger erkender Arsenal-bommert: Her fejlede jeg

Transfer-krigen fortsætter: Afviser nyt kæmpe-bud på superstjernen