Liverpool nærmer sig urørlig rekord

Liverpool har i skrivende stund tilbragt 220 dage i toppen af Premier League-tabellen

Liverpools må mange måder bemærkelsesværdige sæson kan ende i historiebøgerne af flere årsager. Foto: Ritzau Scanpix
Liverpools må mange måder bemærkelsesværdige sæson kan ende i historiebøgerne af flere årsager. Foto: Ritzau Scanpix

Chelsea har i øjeblikket rekorden for at have ligget nummer ét i Premier League-tabellen flest dage i streg, eftersom man i 2014/15-sæsonen tilbragte hele 274 dage på førstepladsen.

Men den nuværende coronakrise gør, at Liverpool med stor sandsynlighed kommer til at slå rekorden - og måske endda slå den stort, alt efter hvornår sæsonen kan genoptages.

Tirsdag, har Liverpool befundet sig på førstepladsen i 220 dage i træk. Der er endnu ni kampe tilbage at spille, og der er 25 points ned til Manchester City på andenpladsen.

Derudover er Premier League-sæsonen også suspenderet til tidligst den 30. april, så der er ingen grund til at tro, at Liverpool skulle miste sin førsteplads foreløbigt - eller på noget tidspunkt.

For hver dag uden fodbold kommer The Reds i hvert fald et skridt tættere på at sætte ny rekord, og den 17. maj - dagen, hvor Premier League-sæsonen 2019/20 efter planen skulle være sluttet - vil Liverpool ligesom Chelsea have ligget nummer ét i 274 dage.

Eftersom intet lige nu tyder på, at sæsonen kommer til at slutte den 17. maj, fordi coronavirussen hærger, tør vi godt garantere, at Liverpool sætter ny rekord, og der er gode chancer for, at den nye rekord bliver nærmest umulig at slå, medmindre en uforudset krise også vil sætte Premier League på pause i en periode i fremtiden.

Og selv hvis vi legede med tanken om, at Premier League ville blive suspenderet i fremtiden, ville det formentligt kræve et suverænt førerhold, der ligesom Liverpool har ligget uafbrudt i toppen af tabellen i mange, mange dage inden.

Tottenham - 24. mar. 2020 - kl. 10:53 Sådan har du aldrig set Mourinho før

Se også: Liverpool-stjerne hyldet for 'enorm' donation

Se også: Anbefaler ham til Liverpool

84 kommentarer
Vis kommentarer