Liverpool-stjerne i vejen: Solskjær kan ikke flytte hjem

Manchester United-succesen Ole Gunnar Solskjær er husvild, men kan ikke flytte hjem

Virgil van Dijk lejer Ole Gunnar Solskjærs hus. Foto: Ritzau Scanpix
Virgil van Dijk lejer Ole Gunnar Solskjærs hus. Foto: Ritzau Scanpix

Manchester Uniteds midlertidige manager Ole Gunnar Solskjær kan ikke flytte hjem.

Årsagen er ærkefjenden Liverpools forsvarsklippe Virgil van Dijk.

Forvirret?

Det handler overhovedet ikke om, at den store norske succes i den engelske traditionsklub har stukket halen mellem benene vil hjem til Molde i Norge.

Tværtimod.

Den 46-årige nordmand vil bare gerne flytte tilbage i sit eget palæ i grevskabet Cheshire med blandt andet fem soveværelser, som han købte og boede i, da han spillede i Manchester United fra 1996 til 2007.

For nogle år siden forsøgte Ole Gunnar Solskjær at sælge herligheden for 45 millioner kroner, men der var ingen, som ville købe, så palæet blev lejet ud.

Og da Liverpool hentede Virgil van Dijk for 630 millioner kroner i Southampton, endte det med, at hollænderen lejede netop Ole Gunnar Solskjærs ledige palæ.

Nu er nordmanden blevet husvild efter at være flyttet ud af det luksuriøse Lowry Hotel for at finde noget mere permanent, efter at han efter sigende har fået håndslag fra Manchester Uniteds administrerende direktør Ed Woodward på, at han kan fortsætte i jobbet, når den nuværende midlertidige aftale udløber.

Med 13 sejre i 16 kampe har Ole Gunnar Solskjær også vist, at han lige nu er den rette mand i jobbet.

Derfor er Ole Gunnar Solskjær på grund af boligsituationen i følge den engelske avis The Sun meget interesseret i at leje sit eget palæ af Virgil van Dijk.

Om det er muligt, melder historien ikke noget om, men det er ikke udelukket, da den hollandske stjerne formentligt kan være interesseret i noget mere permanent på grund af sin egen store succes i Liverpool.

I hvert fald ligner det ikke, at han er på vej væk fra Anfield.

Se også: Klopp top-forundret over udtalelse

Se også: United-job til debat: Nu blander Hareide sig

Se også: Skaderegn! United skrev bizar historie i ærkefjendeopgør

25 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere