Liverpool-stjerne plyndret under guldfest

Fabinho fik stjålet smykker og en bil fra sit hjem, da han onsdag fejrede det engelske mesterskab

Fabinho fik sig en grim overraskelse, da han var færdig med at fejre Liverpools mesterskab. Foto: LAURENCE GRIFFITHS/Ritzau Scanpix
Fabinho fik sig en grim overraskelse, da han var færdig med at fejre Liverpools mesterskab. Foto: LAURENCE GRIFFITHS/Ritzau Scanpix

Indbrudstyve slog til hos Liverpool-spilleren Fabinho midt under onsdagens guldfest.

Det skriver avisen Liverpool Echo og flere andre engelske medier.

Hjemme på Anfield fejrede Fabinho og holdkammeraterne Liverpools første engelske mesterskab i 30 år med en sejr på 5-3 over Chelsea.

26-årige Fabinho spillede hele kampen på midtbanen for manager Jürgen Klopps suveræne mesterhold, der allerede sikrede sig Premier League-titlen for en måned siden.

Mens Fabinho spillede fodbold og fejrede titlen, slog kyniske tyve angiveligt til mod hans hjem i et tidsrum mellem klokken 15 om eftermiddagen og klokken 4 natten til torsdag, skriver Liverpool Echo.

Artiklen fortsætter under billedet..

Fabinho (til højre) står her med den engelske mesterskabspokal onsdag aften. Samme dag var der indbrudstyve på besøg i hans hjem. Foto: Phil Noble/Reuters
Fabinho (til højre) står her med den engelske mesterskabspokal onsdag aften. Samme dag var der indbrudstyve på besøg i hans hjem. Foto: Phil Noble/Reuters

Ifølge politiet fjernede de flere smykker fra Fabinhos bopæl i kystbyen Formby lidt uden for Liverpool. De tog også en grå Audi RS6 med sig. Den er senere blevet fundet i byen Wigan.

Politiet efterlyser vidner til indbruddet hos Fabinho, der langt fra er den første Liverpool-spiller, der oplever den slags.

Ifølge Liverpool Echo har også Sadio Mane, Dejan Lovren og Roberto Firmino tidligere haft besøg af indbrudstyve.

Avisen skriver desuden, at det samme gør sig gældende for Pepe Reina, Daniel Agger og Jerzy Dudek, da de spillede for klubben.

Se også: Derfor skifter dansk bomber til Berlusconis klub

Se også: Ståle saver egen spiller over

Sport og Spil Endelig AGF-metal uden 'Tøffe': - Nu napper de sgu sølvet

24 kommentarer
Vis kommentarer