Annonce:
Annonce:

Liverpool-stjernens drømmemål

Mens Manchester City snublede mod Southampton, satte Liverpool effektivt Crystal Palace og Joachim Andersen til vægs

Annonce:
Følg Fodbold
Følg Premier League

Det lignede på papiret en overkommelig opgave for Manchester City, da Pep Guardiolas mandskab lørdag hjemme tog imod Southampton i Premier League.

Gæsterne havde inden kampen endnu ikke vundet en ligakamp i denne sæson, men City kunne ikke få skovlen under det kriseramte hold fra det sydlige England.

Kampen endte 0-0, og City smed derfor vigtige point i den tætte topstrid i ligaen. De forsvarende mestre har nu ti point efter fem kampe.

Kyle Walker begik straffespark i 2. halvleg, da han nedlagde Adam Armstrong. I hvert fald indtil dommer Jon Moss fik genset situationen og kommet til den konklusion, at det nærmere var Armstrong, der væltede og tog Walker med i faldet.

I allersidste minut troede City, at de havde fået bolden i mål, men her måtte der også VAR til, og så blev scoringen annulleret for offside.

Manchester City smider point mod tandløse Southampton - se højdepunkterne her

Annonce:

Bedre gik det for Liverpool, som vandt 3-0 over Crystal Palace på Anfield. Sadio Mané, der er lidt af en ond ånd for Crystal Palace, åbnede målscoringen i første halvleg.

Det var senegaleserens mål nummer 100 som Liverpool-spiller, og Mané har nu scoret mod Crystal Palace i ni kampe i træk.

Drømme-mål af Keita
Mod slutningen af anden halvleg så godt som lukkede Mohamed Salah kampen med sin scoring til 2-0, inden Naby Keita bankede det sidste søm i gæsternes kiste i tillægstiden. Og hvilket mål.

Et hjørnespark blev af målmand Vicente Guaita bokset ud til Keita, der ikke kunne bede om meget mere. Han havde plads, og bolden kom sejlende i en fin bue. Så han tampede selvfølgelig til den, og den buldrede over i højre side af målet - fuldstændig uden chance for Guaita.

Foto: Peter Powell/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Peter Powell/Reuters/Ritzau Scanpix
 

Med sejren holder Liverpool fast i sin plads i toppen.

Jürgen Klopp og co. har 13 point på førstepladsen. Manchester United, Chelsea og Everton kan matche samme pointtotal med sejre i denne weekend.

Annonce:

Arsenal var også i aktion lørdag eftermiddag og tog sin anden ligasejr i sæsonen, da Burnley blev slået med 1-0.

Bundproppen Norwichs ræddelige sæsonstart fortsatte, da det mod Watford endte med nederlag nummer fem i lige så mange kampe. Norwich tabte 1-3. Finske Teemu Pukki scorede Norwichs mål.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Elpris LIGE NU
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Løkke – for Ekstra Bladet bliver det en fest

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: