Liverpool undskylder bommert: Dropper kæmpe-transfer

Liverpool undskylder over for Southampton og vil ikke længere jagte forsvarsspilleren Virgil van Dijk

Liverpools forsøg på at hente Southampton-stopperen Virgil van Dijk har taget en ny drejning, efter Merseyside-klubben officielt har undskyldt deres ageren i sagen i en pressemeddelelse. Foto: AP
Liverpools forsøg på at hente Southampton-stopperen Virgil van Dijk har taget en ny drejning, efter Merseyside-klubben officielt har undskyldt deres ageren i sagen i en pressemeddelelse. Foto: AP

Liverpool FC var godt på vej til at komme i problemer i forbindelse med den hollandske forsvarsspiller Virgil van Dijk, tyder det på.

I hvert fald har den engelske klub onsdag meddelt, at man stopper alle forsøg på at sikre sig den 25-årige Southampton-spiller, som ifølge BBC har været stærkt ønsket af manager Jürgen Klopp.

- Vi (Liverpool FC, red.) undskylder til Southamptons ejer, bestyrelse og fans for enhver misforståelse i forbindelse med Virgil van Dijk.

- Vi respekterer Southamptons position, og vi kan bekræfte, at vi har afsluttet enhver interesse i spilleren, skriver Liverpool FC onsdag på sin officielle hjemmeside.

Noget tyder på, at det sker efter nogle dages pres, da Southampton ifølge BBC tidligere har meddelt, at man ville indbringe Liverpool til Premier League for at have kontaktet Van Dijk i strid med reglerne.

Van Dijk har kontrakt frem til 2022, og derfor skulle Liverpool have bedt Southampton om lov til at forhandle nye kontraktvilkår med hollænderen. Det er bare aldrig sket.

Den hollandske forsvarsspiller kom til Southampton i 2015 fra skotske Celtic, hvortil han skiftede fra Groningen i 2013.

Han er noteret for 55 kampe for Southampton, og han har scoret fire mål.

Se også: Kæmpe-handel tager drejning: Melder storklub for fusk

Se også: Vanvidstransfer: PL-giganter nærmer sig verdensrekord

Se også: Astronomiske summer: Chelsea slår Premier League-rekord

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere