Sidste sæson skulle der gå 28 kampe, inden Liverpool tabte i Premier League - i denne sæson blot fire. og sikke en lussing.
For Aston Villa sendte de forsvarende mestre hjem med et voldsomt 7-2-nederlag efter en meget underholdende kamp - hvis man altså ikke lige holder med Liverpool.
Det er første gang siden 1963, at Liverpool indkasserer syv mål. Det er også det største nederlag, Liverpool har indkasseret under Jürgen Klopp som manager.
I denne sæson havde Liverpool vundet holdets første tre ligakampe over oprykkerne fra Leeds samt London-klubberne Chelsea og Arsenal.
I første halvleg scorede angriberen Ollie Watkins hattrick for Aston Villa, som var foran 4-1 ved pausen.
Liverpool-angriberen Mohamed Salah reducerede en enkelt gang efter 33 minutter.
I anden halvleg fortsatte Aston Villa med at imponere, og det blev til yderligere tre scoringer - de to sidste fra kantspilleren Jack Grealish.
Salah blev dobbelt målscorer, da egypteren også var manden bag Liverpools reducering til 2-5 efter en times spil.
Danmarks største Liverpool-fan har sit helt eget specialdesignet Liverpool-hus. Se det her (+)
Historisk sammenbrud: Manchester United slagtet i egen hule