Mario Balotelli er en af fodboldens mere kontroversielle skikkelser, og det vidste den engelske storklub Liverpool udmærket, da man skrev kontrakt med den italienske angriber i 2014.
Diverse straffeaktioner havde ikke hjulpet på Balotellis opførsel i hverken Inter, Manchester City eller Milan, og derfor gjorde Merseyside-klubben sit for at lokke 'Super Mario' til at holde sig fra unoder på banen iført den ikoniske røde trøje.
Tager hævn over rivalen: Se Liverpool-stjernens bizarre klausul
Således blev det indført i italienerens kontrakt, at han skulle belønnes med en bonus på en million pund, svarende til godt ti millioner kroner dengang, hvis angriberen holdt sig under tre skandaler om året.
- Hvis spilleren på en sæson ikke bliver udvist ved tre eller flere tilfælde for voldelig adfærd, at have spyttet på en modstander eller andre, at have anvendt anstødeligt sprogbrug og fagter eller sammenstød med en anden person, skal spilleren ved slutningen af hver sæson den 30. juni betales en bonus på en million pund, stod der ordret i Mario Balotellis kontrakt ifølge Sunday Times.
Den britiske avis er kommet i besiddelse af Balotellis kontrakt via whistleblowerplatformen Football Leaks.
Det afsløres desuden, at den 26-årige angriber tjente cirka 700.000 kroner om ugen, og derudover stod Balotelli til at få 440.000 kroner per mål, han scorede for Liverpool, når han nåede over et grundniveau på fem mål.
Sidstnævnte kontraktklausul blev dog ikke aktiveret, da Balotelli aldrig slog til i Liverpool. I dag spiller Mario Balotelli, med stor succes, i den franske klub Nice.
Football Leaks har de seneste dage stået bag store historier om millionfusk fra blandt andre Cristiano Ronaldo, José Mourinho og Michael Laudrups agent, Bayram Tutumlu.
Ronaldo taget med underbukserne nede - gemmer milliard i skattely
Ronaldo ikke den eneste: Flere stjerner mistænkt for skattesvig
Afsløret af 'Football Leaks': Mourinho anklaget for millionfup
Skatte-skandalen ruller: Laudrup-agent tjente formue på Swansea
Sindssygt comeback sænker Liverpool
Brendan Rodgers: Jeg var Balotellis værste manager nogensinde