Chok-skade for Liverpool i storsejr

Liverpool smadrede oprykkerne Norwich, men målmand Alisson måtte udgå i, hvad der ligner en grim skade

Alisson får et kram af Liverpool-manager Jürgen Klopp efter sin udskiftning. Foto: Ritzau Scanpix
Alisson får et kram af Liverpool-manager Jürgen Klopp efter sin udskiftning. Foto: Ritzau Scanpix

Mesterskabsbejlerne Liverpool kom flyvende fra start i Premier League med 4-1 over Norwich, men manager Jürgen Klopp og Co. havde svært ved at juble over afklapsningen af oprykkerne.

Allerede efter 36 minutter måtte den solide målmand Alisson hjælpes fra banen efter at have pådraget sig en slem skade i venstre ben.

Han pådrog skaden ved et målspark, hvor han efterfølgende satte sig i græsset og signalerede lægehjælp.

Det kan ligne en lang pause til målmanden, som i sidste sæson gjorde en stor forskel.

- Alisson troede først, at han var blevet ramt på knæet af et eller andet, fortalte Jürgen Klopp om uheldet uden at han kunne fortælle nærmere om knæskaden.

I første omgang må Liverpool spille europæisk Super Cup-finale i Istanbul mod Chelsea uden den brasilianske landsholdsmålmand.

Derfor måtte nyerhvervelsen fra West Ham, den spanske målmand Adrian hovedkulds kastet ind i opgøret efter at have overtaget reservetjansen efter belgieren Simon Mignolet, der er returneret til FC Brügge.

Da Alisson blev klappet ud af Anfield, førte hjemmeholdet med 3-0 på selvmål af gæsternes skotske midterforsvarer Grant Hanley, Mo Salah og Virgil van Dijk.

Inden pausen scorede Divock Origi til pauseføringen 4-0, mens den tidligere Brøndby-spiller Teemu Pukki efter godt en time fik viste, at han også kan score mål i Premier League.

De første 45 minutter var en ren målfest set med Liverpool-øjne. Her jubles der over Divock Origis scoring til 4-0 (Foto. Ritzau/Scanpix)
De første 45 minutter var en ren målfest set med Liverpool-øjne. Her jubles der over Divock Origis scoring til 4-0 (Foto. Ritzau/Scanpix)
 

Selv om Jürgen Klopp havde været ude at fortælle, at han ikke ville betænkeligheder ved at bruge en af de store stjerner, Sadio Mané,selv om denne  først mødte ind til træning i starten af denne uge, startede den farlige målskytte på bænken.

Sidstnævnte fik dog sidste kvarter i stedet for Divock Origi.

Foto: Luisa Gonzalez/Reuters/Ritzau Scanpix Premier League - 8. aug. 2019 - kl. 12:02 SLUT: Sådan forløb det engelske transfervindue

Se også: Henter Eriksen-afløser: Mega-handel på plads

David Luiz er ny Arsenal-spiller. Foto: Ritzau Scanpix Premier League - 8. aug. 2019 - kl. 21:39 Bekræfter chok-skifte: Stjernen skifter til lokal rival

 

 

 

24 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere