Efter rekord-aftale: Sponsor slæber Liverpool i retten

Sportslig succes betyder også bedre økonomiske aftaler for Liverpool, der er tæt på en gigantisk tøjaftale med Nike - New Balance opgiver ikke og slæber nu Liverpool i retten

Liverpool og Mohamed Salah har lige nu New Balance som tøjleverandør. Det tyder på, at Nike er parat med en stor aftale til Champions League-vinderne. Men der er grus i maskineriet, fordi New Balance ikke vil opgive sponsoratet uden kamp. Derfor slæbes Liverpool nu i retten.  Foto: Jason Cairnduff, Ritzau Scanpix.
Liverpool og Mohamed Salah har lige nu New Balance som tøjleverandør. Det tyder på, at Nike er parat med en stor aftale til Champions League-vinderne. Men der er grus i maskineriet, fordi New Balance ikke vil opgive sponsoratet uden kamp. Derfor slæbes Liverpool nu i retten. Foto: Jason Cairnduff, Ritzau Scanpix.

Siden 2015 har New Balance været tøjsponsor for Liverpool til en årlig værdi i niveauet 45 mio. pund (382 mio. kr.). En dårlig aftale, når man sammenligner Liverpool med de øvrige tophold i Premier League.

Men der er sket meget på den sportslige front med Liverpool siden 2015, da den nuværende aftale trådte i kraft. Derfor står klubben nu til at blive belønnet med en rekordaftale med en ny trøjesponsor.

Liverpool er på vej mod en historisk aftale med Nike. Den største af sin art for klubben.

Lige nu tales der om, at Nike er villig til at betale et årligt beløb på 70 mio. pund (595 mio. kr.) til Liverpool for at blive tøjleverandør til den engelske traditionsklub.

Men der er kommet grus i maskineriet, fordi Liverpools nuværende tøjleverandør, New Balance, har taget skridt til at slæbe klubben i retten.

Ifølge velinformerede James Pearche, der skriver for The Athletic, har New Balance ret til at matche det tilbud fra Nike, som ligger på Liverpools bord. Dermed har New Balance reelt krav på at forlænge den aftale, der står til udløb næste sommer, hvis der smides flere pund på bordet.

New Balance slæber Liverpool i retten, fordi de er ved at skifte til Nike. New Balance mener, at aftalen er, at firmaet skal have mulighed for at matche prisen fra en ny tøjleverandør. Derfor skal Liverpool nu mødes i retten med den nuværende tøjleverandør. Foto: Carl Recine, Ritzau Scanpix.
New Balance slæber Liverpool i retten, fordi de er ved at skifte til Nike. New Balance mener, at aftalen er, at firmaet skal have mulighed for at matche prisen fra en ny tøjleverandør. Derfor skal Liverpool nu mødes i retten med den nuværende tøjleverandør. Foto: Carl Recine, Ritzau Scanpix.
 

Liverpool mener ikke, at aftalen er skruet sådan sammen. Og klubben mener at være i sin gode ret til at lave en ny aftale med Nike.

Men New Balance stopper tilsyneladende ikke her.

- Vi kan bekræfte, at vores tøjleverandør, New Balance, har indledt en retslig tvist mod klubben. Vi har ikke yderligere kommentarer under den retslige proces, udtaler en talsmand for Liverpool FC.

Dokumenter har vist, at New Balance har anlagt sagen ved Londons High Court 10. september.

- New Balance er stolt over at være Liverpools officielle tøjleverandør. Siden vi indgik den rekordstore sponsoraftale med klubben, har vi leveret to af de mest sælgende hjemmebanedragter til Liverpools supportere, skriver New Balance i en pressemeddelelse til The Athletic.

New Balance skulle angiveligt allerede have designet de tre dragter, som Liverpool skal bruge fra sæsonen 2020/21. Derved et klart signal om, at tøjleverandøren er parate til at fortsætte samarbejdet med Liverpool.

Madrids aftale er størst
Manchester United indgik i 2014 en aftale med Adidas, som menes at betale 75 mio. pund (637 mio. kr.) årligt. De engelske mestre fra Manchester City har Puma som tøjleverandør. De menes at betale 65 mio. pund (552 mio. kr.) årligt.

Chelsea og Arsenal modtager i niveauet 60 mio. pund (510 mio. kr.) årligt fra henholdsvis Nike og Adidas.

Real Madrid har fodboldens bedste aftale på det felt. Adidas betaler årligt 107 mio. pund 909 mio. kr.), mens FC Barcelona modtager 100 mio. pund (850 mio. kr.) fra Nike årligt.

Se også: Klopp slutter sig til Hjulmand

Christian Eriksen spillede en skidt kamp for Tottenham, der heller ikke havde sin bedste aften i det græske. Foto: Aris Messinis/AFP/Ritzau Scanpix Champions League - 18. sep. 2019 - kl. 20:47 Eriksen-fejl dyr for Tottenham

  Se også: Manchester United jubler: Stjernen bliver

37 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere