Grinende Klopp om 'fantastiske' Dolberg: Hvem kender ham ikke?

- Kasper Dolberg bliver en fantastisk spiller, erkender Jürgen Klopp, der allerede har haft et vågent øje på den danske Ajax-komet

Jürgen Klopp var mandag og tirsdag på visit i København for at medvirke i en reklamefilm for Carlsberg, der har været sponsor for den engelske traditionsklub i 25 år. Foto: Linda Johansen.
Jürgen Klopp var mandag og tirsdag på visit i København for at medvirke i en reklamefilm for Carlsberg, der har været sponsor for den engelske traditionsklub i 25 år. Foto: Linda Johansen.

Ajax bliver med garanti ikke endestationen for Kasper Dolberg.

Det 19-årige stortalent er i færd med at uddanne sig til at tage et stort skridt, lige som Christian Eriksen gjorde, da han skiftede fra Ajax til Tottenham.

Men Kasper Dolberg behøver ikke at bekymre sig særlig meget om, hvorvidt storklubberne ude i Europa lægger mærke til ham. For det gør de i sandhed. Manchester United har allerede været sat i forbindelse med Ajax-talentet. Men én times kørsel fra Jose Mourinho-land, kender man også alt til Kasper Dolbergs bedrifter.

Angriberen har i hvert fald imponeret Liverpool-manager Jürgen Klopp, der ikke er bleg for at fremhæve den 19-årige angribers bedrifter hidtil i sæsonen.

Jürgen Klopp var mandag og tirsdag i København i forbindelse med en reklamefilm for at markere klubbens sponsor, Carlsbergs, 25 års samarbejde med klubben.

Jürgen Klopp er overbevist om, at Kasper Dolberg har en lys og lovende fremtid foran sig. Han har bemærket hans bedrifter for Ajax i denne sæson. Foto: Linda Johansen.
Jürgen Klopp er overbevist om, at Kasper Dolberg har en lys og lovende fremtid foran sig. Han har bemærket hans bedrifter for Ajax i denne sæson. Foto: Linda Johansen.
 

En fantastisk spiller
- Hvem kender ikke Kasper Dolberg, spørger Jürgen Klopp og bryder ud i en stor latter, da Ekstra Bladet beder Liverpool-manageren forholde sig til den talentfulde danske angrebskomet.

- Du kan ikke spille i Ajax, uden der bliver lagt mærke til det. Kasper Dolberg har en meget stor fremtid. Han bliver en fantastisk spiller, siger Jürgen Klopp, der ikke udtaler sig om muligheden for, at Ajax-kometen kan blive den næste dansker i den engelske traditionsklub.

- Det handler ikke om, at de er danskere. Men det handler udelukkende om deres kvaliteter, siger Jürgen Klopp om de spillere, han skal hente til klubben.

Liverpool er ellers en klub, der har tradition for danske spillere. Daniel Agger, Jan Mølby, Christian Poulsen, Martin Hansen, Jørgen Nielsen, Michael Stensgaard, Nikola Saric og Torben Piechnik er dem, der har været på kontrakt i Liverpool de seneste 30 år.

- Jeg elsker danske spillere. Jeg havde Leon Andreasen i Mainz. Han var et monster. Jeg har også gode minder med Bo Svensson og Mohamed Zidan, han er vel halvt dansk, fordi han er dansk gift, smiler Jürgen Klopp og tilføjer:

- Jeg kan rigtig godt lidt danske spillere. De har en god attitude og en stærk mentalitet, påpeger Liverpool-manageren.

Kasper Dolberg er aktuelt nummer fem på topscorerlisten i Æresdivisionen. 10 mål står Ajax-bomberen noteret for i sæsonen. Listen toppes i øvrigt af Dolbergs landsmand Nicolai Jørgensen, der har scoret 15 gange i den bedste række i denne sæson.

Se også: Eksklusivt: Klopp forelsket i Eriksen - så tæt var jeg på ham

Se også: Se billedet: Derfor er Klopp i Danmark

Den danske angriber kan godt forstå, det har været svært for Ødegaard at sige nej til Real. Intl. fodbold - 21. jan. 2017 - kl. 17:22 Dolberg om Ødegaard-valg: Klart, at det har været vanskeligt

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen