Grotesk scenarie for Liverpool: Alt andet gav problemer

- Vi spurgte Aston Villa, om de ville komme til Qatar for at spille kvartfinalen i Carabao Cupen, siger Jürgen Klopp med et skævt smil

Liverpool møder Aston Villa i Carabao-Cuppen efter en hel vanvittig timålskamp mod Arsenal. Video: Discovery Networks Danmark

Jürgen Klopp er tvunget til at stille to forskellige mandskaber i december, fordi Liverpool skal spille to kampe med 24 timers mellemrum. Den ene kamp foregår i Qatar, mens den anden foregår i Birmingham.

Eftersom Liverpool vandt Champions League, er klubben fødte deltagere ved klub-VM, der foregår i Qatar i perioden 16.-21. december.

Her spiller Liverpool semifinale 18. december mod enten Al-Sadd fra Qatar, Hienghéne Sport fra Ny-Caledonia eller Monterrey fra Mexico.

Dagen før er der kvartfinale i Carabao Cupen mod Aston Villa. Den kamp blev fastsat for nylig, fordi det simpelthen ikke har været muligt at finde en alternativ dato.

- Vi foreslog Aston Villa at komme til Qatar for at spille kampen der, siger Jürgen Klopp med et skævt smil.

Han uddyber:

- Vi har set på flere forskellige løsningsmuligheder med hensyn til at placere kampen mod Aston Villa, men alle andre alternativer gav flere problemer for os, erkender han.

Jürgen Klopp jubler her med Curtis Jones, der sendte Liverpool i kvartfinalen i Carabao Cupen med sin
Jürgen Klopp jubler her med Curtis Jones, der sendte Liverpool i kvartfinalen i Carabao Cupen med sin
 

Umuligt at presse kamp ind
Liverpools program resten af året og i begyndelsen af det nye år er så tætpakket, at det var umuligt at flytte kvartfinalen mod Aston Villa til et andet tidspunkt. Faktisk spiller Liverpool to kampe om ugen.

Læs blot med her:

Tirsdag spillede Liverpool Champions League mod Genk. Søndag venter Manchester City i Premier League.

Næste uge og frem til tirsdag 19. november er reserveret til landskampe.

23. november spiller Liverpool ude mod Crystal Palace, så følger Champions League 27. november, hvor Napoli kommer på besøg.

Derefter venter Brighton på Anfield 30. november. I den følgende uge er der travlt i Premier League, fordi Liverpool 4. december får besøg af Everton, og 7. december gælder det Bournemouth ude.

Derefter følger endnu en uge med kampe i Champions League for Liverpool, når sidste runde i gruppespillet afvikles med opgøret ude mod Red Bull Salzburg. Endelig spiller Liverpool 14. december mod Watford inden afrejsen til klub-VM.

I perioden 16.-21. december deltager Liverpool i klub-VM. Derfor skal udekampen mod West Ham flyttes til en anden dato. Siden kommer det hektiske jule- og nytårsprogram med kampe mod Leicester ude den 26. december, Wolverhampton hjemme 29. december, og endelig venter Sheffield United hjemme 2. januar.

Jürgen Klopp skal på søndag møde Pep Guardiola i topkampen i Premier League. Foto: Phil Noble Ritzau/Scanpix
Jürgen Klopp skal på søndag møde Pep Guardiola i topkampen i Premier League. Foto: Phil Noble Ritzau/Scanpix
 

Vil ikke havne i problemer
Jürgen Klopp truede med at blive væk fra kvartfinalen mod Aston Villa, og han erkender, at klubben har været under et stort pres for at spille kvartfinalen i Carabao Cupen.

- Vil du havne i problemer med FIFA? Nej. Vil du havne i problemer med den engelske ligaforening? Naturligvis ikke. Vi respekterer turneringen, siger Jürgen Klopp, der dog er utilfreds med, at semifinalerne i Carabao Cup skal afvikles over to kampe.

- Det lyder, som om vi ikke kan lide Carabao Cupen, det er ikke korrekt. Men jeg er bestemt ikke tilhænger af, at semifinalerne i turneringen skal afvikles over to kampe. Det sker tilmed i en meget travl periode.

- VM for klubhold spiller du kun, hvis du vinder Champions League. Det sker ikke fem millioner gange i dit liv. Derfor må du gribe den chance, du får for at spille de kampe, fastslår Jürgen Klopp, der ventes at stille med sit førstehold i Qatar, mens det helt sikkert bliver et ungdomshold til kvartfinalen mod Aston Villa.

VAR var endnu en gang i fokus i lørdagens Premier League-runde, og Liverpool-manager Jürgen Klopp mener, at fodbolden har et problem. Foto: Geoff Caddick/Ritzau Scanpix Premier League - 2. nov. 2019 - kl. 20:58 Raser over VAR: Det kan få trænere fyret

Se også: FIFA fedter for brutale Kina

Champions League - 6. nov. 2019 - kl. 10:06 Joachim Andersen efter første mål: Nu er skuden vendt

56 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere