Hånede Ronaldo i underbukser

Jürgen Klopp havde sin egen måde at berolige sine spillere på før Champions League-finale

Klopp er altid god for et godt grin. Og han deler gerne ud af dem. Foto: Ed Sykes/Ritzau Scanpix
Klopp er altid god for et godt grin. Og han deler gerne ud af dem. Foto: Ed Sykes/Ritzau Scanpix

Liverpools Georginio Wijnaldum løfter sløret for, hvordan træner Jürgen Klopp dulmede truppens nerver før Champions League-finalen i 2018.

I sin snak med holdet op til kampen løftede Klopp op i skjorten og afslørede, at han havde underbukser på fra Cristiano Ronaldos 'CR7'-kollektion.

Det fortæller hollandske Wijnaldum i et interview til The Athletic ifølge AS.

- Han holdt hele mødet med skjorten stoppet ned i 'CR7'-underbukserne. Hele omklædningsrummet rullede rundt på gulvet af grin, siger hollænderen.

Nicki Bille har pådraget sig en noget særpræget skade. Foto: Per Lange/Ekstra Bladet Dansk fodbold - 15. aug. 2019 - kl. 12:17 Absurd Bille-skade: Slår røven på vandrutsjebane

Gareth Bale scorede et forrygende mål i Champions League-finalen mod Liverpool, som Real Madrid slog 3-1. Foto: Phil Noble/Ritzau Scanpix
Gareth Bale scorede et forrygende mål i Champions League-finalen mod Liverpool, som Real Madrid slog 3-1. Foto: Phil Noble/Ritzau Scanpix
 

En spasmager og som en far
Wijnaldum ser Klopp som en faderfigur for truppen med sin tilgang.

- Han har fyret hundredvis af sådan nogle jokes af før. Når ens manager er selvsikker og afslappet, smitter det af på spillerne, siger den hollandske landsholdsspiller videre til The Athletic.

Den tyske træners stil har gjort ham til en af de førende trænere i verden.

En stil, der ikke blot påvirker måden, holdet spiller på.

- Han er en vigtig mand for mig. Jeg ser ham som mere end en træner - som en god ven, tilføjer Wijnaldum.

Se også: Efter drama: Liverpool vinder nyt trofæ

Klopp har allerede en flot trænerkarriere bag sig.

I Dortmund og Liverpool har han forvandlet klubberne til mesterskabskandidater.

Den helt store pokal, Champions League, har dog ladet ventet på sig. Efter en finale i 2013 med Dortmund og 2018 med Liverpool lykkedes det omsider for Klopp og Liverpool at hente titlen i år.

Klopp, Wijnaldum og Liverpool skal forsøge at følge op på den solide sæsonstart mod Southampton på lørdag klokken 16.

Se også: Fjerner forbud: Tradition tilbage i storklub

15 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere