Jungletrommerne lyder: Her er Rodgers' afløser

Liverpool har fyret Brendan Rodgers søndag aften, og nu rygtes det, at den tidligere Dortmund-træner Jürgen Klopp overtager sædet

(Foto: AP)
(Foto: AP)

- Jeg føler overhovedet ikke et pres - det kan jeg ærligt sige. Jeg har kun følt mig sikker i min position her (i klubben red.). Jeg er blevet hentet her til klubben for at udføre et job, jeg underskrev en ny aftale (maj, 2014 red), og ejerne ved, at det tager tid.

Nej, Brendan Rodgers virkede ikke synderligt nervøs for for sit job i Liverpool FC, da han mødte pressen efter 1-1 i Merseyside-derbyet søndag eftermiddag.

Men nordireren skulle bliver klogere.

For senere på aftenen meddelte traditionsklubben, at man havde besluttet at ophøre samarbejdet med den tidligere Swansea-manager.

- Selvom det naturligvis har været en svær beslutning, tror vi på, at dette (fyringen, red.) giver os den bedste mulighed for at opnå succes på banen, begrundede ledelsen fyringen med.

Klubben har endnu ikke offentliggjort, hvem der skal overtage tøjlerne i Liverpool, men hvis man skal tro på de rygter, der florerer i timerne efter fyringen, så er Jürgen Klopp en meget varm kandidat.

Premier League - 4. okt. 2015 - kl. 19:32 Liverpool fyrer Brendan Rodgers

Pudsigt nok blev Rodgers' fyring allerede breaket lørdag middag, og afløseren blev også præsenteret - og dét på et mindre ukendt bosnisk medie.

Webmediet 'Prijedorske' hævdede, at de havde snakket med tyskerens bosniske assistent Zelkjo Buvac, der informerede dem om, at Rodgers ville blive fyret søndag. Og Klopp og assistenen ville overtage ansvaret på Anfield, hvor de ville underskrive en treårig kontrakt.

Mange tog ikke de informationer seriøst, men da Rodgers-fyringen var en realitet søndag aften, steg det bosniske medies troværdighed til nye højder.

Og derefter begyndte andre medier - der til daglig generelt er mere troværdige- at berige offentligheden med flere informationer om Klopps fremtid.

Det italienske medie Gianluca Di Marzio skriver på deres hjemmeside, at Klopp og Liverpools ledelse er i seriøse forhandlinger. Premier League-klubbens førstevalg var italienske Carlo Ancelotti, men den tidligere Real Madrid-træner har takket nej, og derfor har Liverpool nu kastet kærligheden på den tidligere Dortmund-træner.

Se også: Jürgen Klopp takker nej til storklub

 

Et andet italiensk medie Sky Italia bekræfter de informationer, og er også sikre på, at Klopp er at finde på Liverpool-bænken efter landskampspausen.

Liverpool Echo, der følger klubben tæt, mener at vide, at Klopp er en af favoritterne - sammen med Carlo Ancelotti - mens Atléticos argentinske træner, Diego Simeone, og Ajax-bossen Fran de Boer også nævnes som kandidater.

Klopp valge at stoppe i Dortmund efter sidste sæson og meddelte efterfølgende, at han ville tage et sabbatår.

TV: Den tidligere Liverpool-profil Jan Mølby synes, at Klopp og Liverpool ligner et godt match. Hør hvorfor, i videoen herunder.

29 kommentarer
Vis kommentarer