Klopp om rivalen Solskjær: Han fortjener jobbet

Jürgen Klopp er fortrøstningsfuld på United-manager, Ole Gunnar Solkjærs vegne. - Han bliver permanent træner

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix

Søndag eftermiddag byder Premier League-programmet på en sand lækkerbisken, når Manchester United tager i mod Liverpool i et vaskeægte derby.

Liverpool har slået et stort hul ned til rivalerne fra United, men det tager ikke noget fra søndagens opgør, hvor 'De Røde Djævle' vil gøre alt for at revanchere 1-3-nederlaget på Anfield tilbage i december.

Op til rivalopgøret er Jürgen Klopp ude med rosende ord om Uniteds midlertidige manager Ole Gunnar Solskjær.

- Han har styr på det, og der er ingen tvivl om, at han er deres manager næste år.

- Han har kvaliteten, og han fortjener jobbet 100 procent, siger Liverpool-manager Jürgen Klopp ifølge BBC.

Ole Gunnar Solkjær blev offentligjort som erstatning for Jose Mourinho blot få dage efter Uniteds nederlag på Anfield. Nordmanden har siden ført Manchester United frem til 11 sejre i 13 kampe. Det er blot blevet til et enkelt nederlag, som kom hjemme mod det franske storhold Paris Saint-Germain.

Nu venter den måske største kamp for nordmanden, når ærkerivalerne kommer på besøg.

Se også: Så meget kostede fyringen af Mourinho

Solskjær kan glæde sig over, at de to offensive profiler Jesse Lingard og Anthony Martial er på vej tilbage fra de skader, de pådrog sig mod PSG.

Mens Lingard burde være klar til Liverpool-kampen, er Martial mere tvivlsom.

- Jesse (Lingard red,) er OK efter skaden. Vi håber, at Anthony (Martial red.) bliver klar.

- Vi skal have dem igennem to træninger, før vi kan melde dem klar. De har ikke trænet fuldt med endnu, kun genoptrænet, sagde Ole Gunnar Solskjær fredag ifølge BBC.

Artiklen fortsætter under billedet...

Se også: Så meget kostede fyringen af Mourinho

Meget på spil
Liverpool har brug for point i kampen om det engelske mesterskab, hvor det ligner en direkte duel mellem dem og Manchester City, der ligger á point inden søndagens opgør. Liverpool har dog spillet en kamp færre end City, og kan dermed skaffe sig et forspring på tre point med en sejr i derbyet.

 Nærmeste forfølger til de to førerhold er Tottenham, som må regnes som en 'dark horse' i titel-kampen.

Manchester United har for længst udspillet sin rolle i mesterskabskampen og må i stedet fokusere på at sikre sig en plads i top-4, der giver adgang til Champions League-gruppespillet.

Selvom United blev udspillet i det seneste derby på Anfield, har de stadig overtaget historisk set.

I klubbernes 170 indbyrdes liga-opgør gennem tiden har Manchester United vundet 68 gange mod Liverpools 56 sejre. 46 liga-kampe er endt uafgjort.

Se også: Arrig Klopp får kæmpebøde

Se også: Tyv bryder ind i Liverpool-spillers hus under Bayern-kamp

 

 

8 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere