Liverpool-matchvinder efter VM-triumf: - Utrolig følelse

Roberto Firmino scorede sejrsmålet, da Liverpool vandt VM-finalen for klubhold mod Flamengo.

Se højdepunkterne fra kampen

Suverænt førerhold i Premier League, forsvarende Champions League-mester og nu også verdensmester for klubhold.

Det kører for den engelske storklub Liverpool, der lørdag vandt VM-finalen for klubhold med 1-0 over brasilianske Flamengo efter forlænget spilletid.

Her blev Roberto Firmino helten med sejrsmålet efter i alt 98 minutter.

- Det er en utrolig følelse at vinde endnu et trofæ og så endda en VM-titel.

- Det er frugterne af vores succes i Champions League. Vi kom her for at vinde. Det var ikke nemt, så jeg er meget tilfreds med sejren, siger Roberto Firmino.

Artiklen fortsætter under billedet..

Foto: Matthew Ashton - AMA/Getty Images
Foto: Matthew Ashton - AMA/Getty Images
 

Anfører Jordan Henderson slog den dybe aflevering over en halv banelængde, som banede vejen til Liverpools sejrsmål. Han mente dog, at kampen kunne have været afgjort tidligere.

- Vi kunne have scoret flere mål, men jeg er meget tilfreds med resultatet og præstationen, siger Jordan Henderson.

Liverpool har i denne sæson gjort det til et af sine varemærker at afgøre jævnbyrdige kampe sent.

- Det har vi gjort længe nu. Der har været mange sene mål, og det ønsker vi bare at fortsætte med, mens vi forbedrer os, lyder det fra anføreren.

Liverpool fører Premier League med ti point ned til nummer to, Leicester, og har endda spillet en kamp færre. Netop Leicester venter i den næste ligakamp på udebane 26. december.

Se også: Dansker fortsætter stime: Scorer i storsejr

Roberto Firmino nedlagde sine landsmænd i VM-finalen. Foto: Ritzau Scanpix VM i Qatar 2019 - 21. dec. 2019 - kl. 21:06 Liverpool vinder VM for klubhold

Se også: Engelsk legende død

14 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere