Liverpool-stjerne i sorg før comeback

- Jeg er chokeret og knust over de frygtelige nyheder, skriver Naby Keita om dødsulykke i hjemlandet, hvor hans fætter fejlagtigt blev nævnt blandt de omkomne

Naby Keita er i stærkt chokeret over dødsulykken i sit hjemland. Foto: Peter Powell/Ritzau Scanpix
Naby Keita er i stærkt chokeret over dødsulykken i sit hjemland. Foto: Peter Powell/Ritzau Scanpix

Netop som han skulle til at gøre comeback for Liverpool i lørdagens kamp mod Bournemouth, er midtbanespilleren Naby Keita blevet ramt af en tragedie.

I hans hjemland Guinea forulykkede en bus med andendivisionsholdet Etoile de Guinee. En ulykke, der krævede ni dødsofre og en snes sårede, hvoraf de fleste stadig beskrives som værende i kritisk tilstand.

I første omgang blev også Naby Keitas fætter Almamy Keita af de nationale fodboldmyndigheder navngivet som en af de omkomne, men det har dog siden vist sig at være forkert.

Busvraget, hvorfra ni passagerer ikke kom ud i live. Privatfoto
Busvraget, hvorfra ni passagerer ikke kom ud i live. Privatfoto

Holdet fra Etoile de Guinee ved en tidligere begivenhed. Privatfoto
Holdet fra Etoile de Guinee ved en tidligere begivenhed. Privatfoto

Agentfirmaet Fella Sport Management, som repræsenterer Almamy, har således skrevet til avisen Liverpool Echo, at Almany er i live men indlagt på et hospital.

Under alle omstændigheder var Naby Keita følelsesmæssigt meget stærkt berørt over budskabet om ulykken, der fandt sted på vej mod holdets første kamp i sæsonen.

I en Instagramstory skrev han: ’Jeg er chokeret og knust over de frygtelige nyheder. Jeg sender mine dybeste kondolencer til alle de pårørendes ofre og hele sportsfamilien hjemme i Guinea. Hvil i fred, drenge’.

Antonio Souare, præsident i det nationale fodboldforbund har bedt alle spillere bære sorte armbind på en sørge-dato, der vil blive annonceret.

Også sidste år var et af landets fodboldhold, Wakriya AC, involveret i en ulykke, da holdets bus kolliderede med en lastbil. Tre døde.

Se også: Klopp må undvære stjernekeeper i CL-returkamp

Dansk fodbold - 6. mar. 2020 - kl. 10:19 Står frem for første gang efter voldsomme anklager

Se også: Trods coronapanik: Tilskuere er med

Se også: Hobro-keeper stopper karrieren til sommer

2 kommentarer
Vis kommentarer